Annonce
Sydjylland

Syddanmark går til kamp mod Kattegat-forbindelse

Sådan kan en forbindelse over Kattegat komme til at se ud, hvis den bliver til virkelighed. I Region Syddanmark håber man, at det ikke sker. Foto: Gottlieb Paludan Architects

Region Syddanmark og regionens borgmestre mener, at en Kattegat-forbindelse vil være dårligt nyt for eksempelvis muligheden for en udvidelse af motorvejen i Midt- og Sydjylland.

De 22 borgmestre i Region Syddanmark vil sammen med regionen tage kampen op for at undgå, at regeringens ønske om en Kattegat-forbindelse bliver til virkelighed.

Efter at transportminister Ole Birk Olesen (LA) i sidste uge meldte ud, at regeringen vil afsætte 60 millioner kroner på finansloven til en forundersøgelse af en fast forbindelse over Kattegat, har borgmestrene i regionen mødtes med regionsrådsformand Stephanie Lose (V). Hun forklarer, at parterne er enige om at nedsætte en gruppe, som skal formulere et fælles standpunkt.

Essensen bliver, at en Kattegat-bro vil være dårligt nyt for de prioriteter, som parterne er enige om bør tilgodeses i Region Syddanmark: en udvidelse af E20-motorvejen, en Lillebæltsforbindelse, en midtjysk motorvej og timemodellen. Sidstnævnte skal sikre timedrift på jernbanen mellem landets fem største byer.

- Vi skal sammen italesætte vigtigheden af, at de syddanske prioriteter ikke ryger af dagsordenen. Vores bekymring er, at en Kattegat-forbindelse bliver så dyr, at den får betydning for os, siger Stephanie Lose med henvisning til, at en bro alene til biler vil koste omkring 60 milliarder kroner.

Dermed er der selvsagt færre penge til andre projekter i landet, lyder vurderingen fra regionen.

Annonce

Sagen kort

En beregning af en fast Kattegatforbindelse med opdaterede trafiktal fra Landstrafikmodellen, som blev sat i gang i 2016, viste på linje med tidligere beregninger, at en kombineret vej- og jernbaneforbindelse ikke vil kunne finansieres alene af brugerne.

I lyset af denne beregning blev der efter transportministerens ønske lavet en yderligere beregning, der umiddelbart viste, at en ren vejforbindelse vil kunne finansieres ved brugerbetaling og være tilbagebetalt af trafikanterne på 32 år - uden statsstøtte.

På den baggrund har ministeren igangsat en nærmere beregning af henholdsvis en ren vejforbindelse og en kombineret vej- og baneforbindelse. Det vil give et sammenligneligt beslutningsgrundlag for en eventuel forundersøgelse af en fast Kattegatforbindelse.

Når resultaterne af screeningen foreligger i løbet af 2018, tages endelig stilling til gennemførelsen af forundersøgelsen, som med de afsatte midler i finanslovsforslaget vil kunne sættes i gang i 2019.

Kilde: Transportministeriet

Udvikling

En bro over Kattegat vil reducere rejsetiden fra Østjylland til København betragteligt. Og det er et problem for Region Syddanmark, mener regionsrådsformanden.

- Det vil betyde en mindre grad af udvikling uden for området omkring Aarhus og København. Derfor skal vi blandt andet fortælle, at vores region er porten mod Europa med rigtig meget industri og eksport, som hele landet lever af, siger Stephanie Lose.

En Kattegatforbindelse vil givetvis aflaste det trafikerede trekantområde. Alligevel bør regeringen droppe planerne, lyder det fra parterne i Region Syddanmark.

- Der er en meget stor fare for, at vores meget vigtige behov først vil blive prioriteret om mange år. Når man ser på trafikken i dag ved blandt andet Trekantområdet, så kan man sige, at det kan ikke vente årtier med at få gjort noget, mener Stephanie Lose.

En forundersøgelse i 2019 skal vise, om det giver mening at arbejde videre med en Kattegat-forbindelse, lød det i en pressemeddelelse for nyligt fra Ole Birk Olesen i forbindelse med ønsket om en forundersøgelse.

- En forundersøgelse af en fast forbindelse over Kattegat vil ikke spænde ben for, at vi fra og med 2021 kan sætte gang i og udvide andre motorvejsprojekter over hele landet for at komme den trængsel til livs, som allerede i dag er for stor.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce