Annonce
Danmark

Syddansk V-formand undviger spørgsmål om opbakning til Løkke

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Efter møde i Venstres bagland i Region Syddanmark afviser formand at svare på, om der er opbakning til Løkke.

Efter et mere end to timer langt møde mellem Venstres kommuneformænd i Region Syddanmark har formanden for Venstre i Region Syddanmark, Leif Krarup, ingen kommentarer til, hvorvidt der fortsat er tillid til Venstres ledelse.

- Vi har haft en god og åben drøftelse af de forhold, vi har i Venstre, og det har vi betragtet som et internt møde, og det gør vi fortsat, og det tager vi nu med til hovedbestyrelsesmødet, siger Leif Krarup.

Direkte adspurgt om der er tillid til ledelsen i Venstre, svarer Leif Krarup, at han ikke har nogen kommentarer.

Han bekræfter, at det eneste punkt på mødets dagsorden var fremtiden for Venstres ledelse.

De omtrent 25 deltagere i mødet forlod alle mødelokalet i Bramdrupdam Sports- og Mødecenter, som ligger lidt uden for Kolding, uden at give nogen kommentarer.

Venstre holder hovedbestyrelsesmøde 30. og 31. august, hvor formandskabet i partiet skal drøftes.

De sidste par dage har der været en række møder i Venstres bagland.

Onsdag aften var formændene for Venstres kommuneforeninger i Region Nordjylland samlet på Hotel Søparken i Aabybro.

Her bekræftede formanden Pernille Roth efterfølgende til TV2, at formandskabet i partiet havde været et emne på mødet, men at selve drøftelserne holdt de internt i partiet.

Jyllands-Posten skriver dog torsdag aften, at kilder fortæller, at der efter mødet onsdag er blevet sendt en bekymret mail til formand Lars Løkke Rasmussen, næstformand Kristian Jensen og partisekretær Claus Richter.

Kilderne har oplyst til avisen, et kommuneformændene i regionen er i tvivl om, hvorvidt det nuværende formandskab kan bringe partiet tilbage på rette kurs.

Mandag mødes kommuneformændene i Region Midtjylland, og onsdag er der møde i Region Sjælland.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Annonce