Annonce
Læserbrev

Sydjylland holder i kø! Kom i arbejdstøjet, Benny Engelbrecht (S)

Læserbrev: Det tog ikke lang tid for den nye socialdemokratiske transportminister at skrotte den infrastrukturplan, som den tidligere regering og Dansk Folkeparti indgik i foråret. 11 dage efter at Benny Engelbrecht (S) blev minister, blev planen revet i stykker, og ministeren sad derefter tilbage med det, han til Jyllands-Posten kaldte ”et blankt stykke papir”.

Mange socialdemokratiske folketingskandidater brugte ellers meget tid under valgkampen på at understrege, at flere af de vejprojekter, som vi havde aftalt at gennemføre, nok skulle blive til noget, hvis Socialdemokratiet skulle sætte sig i ministerkontorerne. Ja, flere af projekterne fremgik ligefrem af Socialdemokratiets egen infrastrukturplan fra januar i år.

Alligevel står vi nu tilbage med flere spørgsmål end svar. For hvilke projekter vil den socialdemokratiske transportminister fylde på sit blanke stykke papir? Og hvad er det for vejprojekter, som aldrig vil finde plads på ministerens liste, når den socialdemokratiske regering samtidig vil gennemføre alle projekterne i Togfondens fase 2?

Uvisheden skaber selvsagt bekymring i Sydjylland. Hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? Rute 11 fra Korskroen til Varde? E45/E20 ved Kolding?

Det bekymrer os, at vi i Sydjylland ikke længere kan vide os sikre på, om de investeringer, der var planlagt i vores område, overhovedet bliver til noget nu.

Venstre gik forrest i arbejdet med en infrastrukturplan, der for alvor skulle sætte skub i investeringer i vigtige vejprojekter, som kunne være med til at sikre en effektiv og veludbygget infrastruktur. Det gjorde vi, fordi vi mener, at en effektiv og veludbygget infrastruktur er en forudsætning for, at der kan skabes vækst og udvikling i hele Danmark.

Vores plan bandt Danmark bedre sammen, fordi vi med planen sikrede lokal og regional opkobling på det landsdækkende vejnet, og at vi samtidig afsatte midler til at modernisere vores fælles tognet.

Nu har ministeren revet planen i stykker. Sat projekterne på pause.

Men behovet for investeringerne i de vigtige vejprojekter forsvinder jo ikke, blot fordi ministeren sætter projekterne på pause.

Imens holder danskerne i kø. Imens spilder de sydjyske virksomheder timer i trafikken. Taber vækst.

Det er uholdbart, og derfor er vores håb, at den socialdemokratiske transportminister hurtigst muligt får taget fat om den vigtige opgave, det er at få klarhed om, hvilke vejprojekter der skal igangsættes.

Venstre vil naturligvis byde sig til. Vi vil kæmpe for at få så meget Venstre-politik igennem som muligt. Og som valgt i Sydjylland vil vi naturligvis kæmpe for at få så mange sydjyske projekter med i planen, som vi kan.

Og så vil vi kæmpe for, at der prioriteres ordentligt. For listen over ønsker er lang – og det gælder ikke kun i Sydjylland, men i hele Danmark. Men pengene skal også passe. Og når man vælger at bruge milliarder på dyre togprojekter i Togfondens fase 2, som den socialdemokratiske regering ønsker, har man selvsagt færre penge til vigtige vejprojekter. Derfor vil vi fx kæmpe imod Socialdemokratiet og de røde partiers ønsker om at investere i en togbro over Vejle Fjord. De 5 mia. kr., som de røde partier vil bruge på togbroen, ser vi hellere brugt på vejprojekter i Sydjylland.

Det gælder først og fremmest de helt store og visionære projekter, der rækker længere ud i fremtiden. Her tænker vi særligt på planerne om Ny Midtjyske Motorvej, der ikke blot skal aflaste Rute 13 og E45 Østjyske Motorvej, men som også skal skabe forbedrede vejforbindelser til både Midt- og Vestjylland. En motorvej, som vil tjene både borgere og virksomheder, og som vil styrke sydjyske virksomheders konkurrenceevne og forbedre mulighederne for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Det drejer sig om at udvide kapaciteten på motorvejen E45/E20 ved Kolding. Det er et af Danmarks største vækstområder, der er dybt afhængig af, at fremkommeligheden i området fungerer. De fleste af os har nok oplevet trængslen omkring dette trafikknudepunkt, hvor flere centrale veje mødes. Det er et af de områder i det trafikale Danmark, som har akut brug for, at vi investerer penge i en udvidelse, så vi får skabt større fremkommelighed i trafikken. Det vil være et af de projekter, som vi vil prioritere, når vi skal forhandle om en ny infrastrukturplan.

Samtidig drejer det sig også om at forbedre kapaciteten på Rute 11, som især i sommerperioden oplever forøget trafik. For det lægger et pres på trafikken, når danskere og turister besøger vores skønne områder omkring bl.a. Varde og Vestkysten. Vi skal forbedre både trafikafviklingen og – sikkerheden på Rute 11.

Så skal vi have set på, hvordan vi løser de kommende års stigende kapacitetspres på den eksisterende Lillebæltsforbindelse. I den forbindelse mener vi, at det næste naturlige skridt er en statslig forundersøgelse af en fast Als-Fyn-forbindelse, der kan være med til at aflaste bl.a. Lillebæltsforbindelsen og være med til at sikre bedre sammenhæng i Danmark.

Og endelig – for også at sikre en mere sammenhængende grænseoverskridende transport og infrastruktur – er det vores ønske, at den dansk-tyske transportkommission genoplives. Så vi kan få identificeret og analyseret de udfordringer og muligheder, der er for den grænseoverskridende infrastruktur mellem Danmark og Tyskland.

Det er ikke bare en lang ønskeliste over vejprojekter, vi har. Det er bud på, hvordan vi styrker mobiliteten. Sikrer at vores sydjyske virksomheder har adgang til kvalificeret arbejdskraft. Binder vores landsdel bedre sammen. Og understøtter vækst og udvikling.

Hvis ikke vi kommer i gang med arbejdet, ved vi til gengæld, at det bliver dyrt. Meget dyrt. Vi ved fx, at hvis man udskyder igangsættelsen af Ny Midtjyske Motorvej med 10 år, kan det betyde et samfundsøkonomisk tab på ca. 7,5 mia. kr. Derfor nytter det heller ikke noget at vente. Vi skal i gang hurtigst muligt.

Vores opfordring er derfor meget klar til transportminister Benny Engelbrecht (S): Kom i arbejdstøjet! Få indkaldt partierne til forhandlinger om en infrastrukturaftale, når du nu mener, at vi er nødt til at starte forfra. Venstre er klar, når du indkalder. Vi er klar til at sikre, at vi får igangsat investeringer i de mest påtrængende vejprojekter landet over – ikke mindst i Sydjylland.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce