Annonce
Udland

Sydkorea skrotter vigtig efterretningsaftale med Japan

Jung Yeon-Je/Ritzau Scanpix
Sydkoreas beslutning kommer efter længere tids diplomatiske uoverensstemmelser mellem de to allierede.

Sydkorea har torsdag valgt at droppe en mangeårig aftale om at dele efterretninger med Japan.

Det meddelte vicedirektøren for Sydkoreas nationale sikkerhedsråd, Kim You-geun, efter et rådsmøde indkaldt af præsident Moon Jae-in. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Sydkoreas beslutning kommer efter længere tids diplomatiske uoverensstemmelser mellem de to lande.

Efterretningsaftalen har været vigtig for evnen til at vurdere truslen fra Nordkorea og overvågning af det nordkoreanske atomprogram, lyder det fra iagttagere.

Programmet har i høj grad været i aktion i forbindelse med den stribe af prøveaffyringer af kort- og mellemdistanceraketter, som Nordkorea har gennemført den seneste tid over Det Japanske Hav.

Ifølge vicedirektør Kim You-geun kommer beslutningen som en reaktion på, at Japan tidligere på måneden fjernede Sydkoreas særlige eksportstatus.

- I denne situation har vi besluttet, at det ikke tjener den nationale interesse at fastholde en aftale, der er underskrevet med det mål at bytte militær information, som er så vigtig for vores sikkerhed, sagde Kim på en pressekonference torsdag.

Den diplomatiske krise mellem de to allierede startede sidste år med en debat om japansk kompensation for brugen af tvangsarbejde under Anden Verdenskrig.

Fra 1910 til 1945 var Den Koreanske Halvø de facto en koloni under japansk kontrol. Perioden er kontroversiel i Sydkorea, hvor der i august har været store folkelige protester mod Japan.

Aftalens endeligt vækker ærgrelse i Washington D.C.

- Vi er skuffede over den sydkoreanske beslutning om at afslutte aftalen. Vi opfordrer begge lande til at fortsætte samarbejdet og holde dialogen åben, lød det torsdag fra USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, under et besøg i Canada.

Japans udenrigsminister, Taro Kono, kritiserede torsdag Sydkoreas beslutning. Han mener, at det er forkert, at man sammenblander handels- og sikkerhedspolitik.

- Jeg kan ikke undgå at sige, at de (Sydkoreas regering, red.) fuldstændig fejllæser sikkerhedssituationen, siger Taro Kono ifølge avisen Japan Today.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce