Annonce
Udland

Sydkorea skrotter vigtig efterretningsaftale med Japan

Jung Yeon-Je/Ritzau Scanpix
Sydkoreas beslutning kommer efter længere tids diplomatiske uoverensstemmelser mellem de to allierede.

Sydkorea har torsdag valgt at droppe en mangeårig aftale om at dele efterretninger med Japan.

Det meddelte vicedirektøren for Sydkoreas nationale sikkerhedsråd, Kim You-geun, efter et rådsmøde indkaldt af præsident Moon Jae-in. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Sydkoreas beslutning kommer efter længere tids diplomatiske uoverensstemmelser mellem de to lande.

Efterretningsaftalen har været vigtig for evnen til at vurdere truslen fra Nordkorea og overvågning af det nordkoreanske atomprogram, lyder det fra iagttagere.

Programmet har i høj grad været i aktion i forbindelse med den stribe af prøveaffyringer af kort- og mellemdistanceraketter, som Nordkorea har gennemført den seneste tid over Det Japanske Hav.

Ifølge vicedirektør Kim You-geun kommer beslutningen som en reaktion på, at Japan tidligere på måneden fjernede Sydkoreas særlige eksportstatus.

- I denne situation har vi besluttet, at det ikke tjener den nationale interesse at fastholde en aftale, der er underskrevet med det mål at bytte militær information, som er så vigtig for vores sikkerhed, sagde Kim på en pressekonference torsdag.

Den diplomatiske krise mellem de to allierede startede sidste år med en debat om japansk kompensation for brugen af tvangsarbejde under Anden Verdenskrig.

Fra 1910 til 1945 var Den Koreanske Halvø de facto en koloni under japansk kontrol. Perioden er kontroversiel i Sydkorea, hvor der i august har været store folkelige protester mod Japan.

Aftalens endeligt vækker ærgrelse i Washington D.C.

- Vi er skuffede over den sydkoreanske beslutning om at afslutte aftalen. Vi opfordrer begge lande til at fortsætte samarbejdet og holde dialogen åben, lød det torsdag fra USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, under et besøg i Canada.

Japans udenrigsminister, Taro Kono, kritiserede torsdag Sydkoreas beslutning. Han mener, at det er forkert, at man sammenblander handels- og sikkerhedspolitik.

- Jeg kan ikke undgå at sige, at de (Sydkoreas regering, red.) fuldstændig fejllæser sikkerhedssituationen, siger Taro Kono ifølge avisen Japan Today.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Debat om ulighed er forvrøvlet

Socialdemokratiet er optaget af ulighed. Men fokus på ulighed er jo også nærmest en del af selve det socialdemokratiske dna. Underligt er det til gengæld, at partiet er mere optaget af de rigeste i stedet for dem, der er mindst privilegerede. Ikke desto mindre har den socialdemokratiske finansordfører Christian Rabjerg Madsen blikket fast rettet mod de mest velbjærgede danskere. Han mener sammenhængskraften er truet, fordi de største indkomster og formuer er blevet øget markant i de forløbne 25 år. Det er med forlov en forkert tilgang. Vi er alle sammen blevet meget rigere i det sidste kvarte århundrede. Det gælder de mest velhavende, gennemsnitsdanskeren, men også dem i den nederste del af samfundspyramiden. Når de bedst stillede har fået mest, skyldes det flere forhold. Et af dem er stigende aktiekurser, hvilket indlysende nok kommer virksomhedsejere og besiddere af store aktieposter til gode. Men det gavner også de rigtig mange gennemsnitsborgere, der efterhånden har store pensionsformuer. En anden forklaring på den øgede ulighed er de unges uddannelsesmønster. 74 procent af en ungdomsårgang søger mod de gymnasiale uddannelser. I 1995 var det kun godt 60 procent. Hermed får betydeligt flere også en senere debut på arbejdsmarkedet, og i en økonomisk model tilhører studerende på SU nu en gang gruppen af relativt fattige. Alt dette ændrer intet ved, at de rigeste danskere har oplevet størst økonomisk fremgang. Men det er reelt ikke et problem, når hele samfundet som sådan også får øget velstand. Ulighed er først en trussel, når de mindst heldige synker ned i elendighed. Men vi har en velfærdsmodel, stort set alle bakker op om. Samtidig har vi et reguleret, velfungerende arbejdsmarked uden working poor – altså mennesker der er fattige trods arbejde, som det kendes i Storbritannien, USA , men også i Tyskland. Det er sand sammenhængskraft, og den helt enestående samfundsmodel må man ikke sætte spørgsmålstegn ved med vilde påstande om ulighed.

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce