Annonce
Udland

Sydney gisper efter vejret i tyk røg fra bushbrande

Peter Parks/Ritzau Scanpix
Luftforureningen fra bushbrandene har nået et rekordhøjt niveau, og antallet af hospitalsbesøg stiger.

Den australske delstat New South Wales gisper i øjeblikket efter vejret under et af de højeste niveauer af luftforurening nogensinde målt.

Sydney, Australiens mest folkerige by, vågnede således fredag op til tyk dis og en blodrød sol for fjerde dag i træk.

Nok har køligere vejr hjulpet brandmændene i deres arbejde med at slukke de mange naturbrande, men myndighederne kæmper fortsat med snesevis af brande i landets sydøstlige del.

Bushbrandene har i denne uge placeret Sydney på en noget usædvanlig liste for den australske havneby, nemlig listen over de ti byer i verden med den værste luftforurening.

Efter at have ligget nummer otte tidligere på ugen indtog Sydney fredag morgen en tiendeplads på listen Air Visual.

Byen ligger dermed over Jakarta og Shenzhen og lige under Mumbai og Kolkata.

Krisen har lagt pres på premierminister Scott Morrison. Kritikere mener, at han ikke har gjort nok for at imødegå konsekvenserne af klimaforandringerne i Australien.

- Konsekvenserne af den igangværende tørke og de nylige bushbrande har medført nogle af de højeste niveauer af luftforurening, der er registreret i New South Wales, siden vi begyndte at overvåge luftkvaliteten under tusindårs-tørken, siger en talskvinde for New South Wales' miljøministerium.

Det sker med henvisning til en omfattende tørke, der ramte det meste af det sydlige Australien i 00'erne.

Mange af de folk, der arbejder i Sydney, og børn, der går i skole i byen, har iført sig masker for mund og næse for at tackle den farlige luftkvalitet.

Imens brænder 55 naturbrande stadig på tværs af delstaten efter to uger.

Røgen fra brandene bringer partikelforurening med sig, og disse partikler kan optages i blodomløbet. Det har ifølge sundhedsministeriet i New South Wales forårsaget en stigning i antallet af patienter, der dukker op på delstatens skadestuer.

Bushbrande er ikke usædvanlige i Australien, men sæsonen for brande er i år begyndt langt tidligere end sædvanligt som følge af blandt andet temperaturer over 40 grader, stærke vinde og tre års tørke.

Hidtil er fire mennesker bekræftet døde i brandene, mens flere end 400 hjem er blevet ødelagt siden begyndelsen af november.

Igen fredag afviste premierminister Scott Morrison forbindelser mellem brandene og hans konservative regerings politik, herunder støtte til kulindustrien.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Esbjerg

Narkoman filmede sadistisk vold og voldtægt: Da han blev afsløret, forsøgte han at hænge sig, men endte som dybt hjerneskadet

Annonce