Annonce
forside

Sydstjernen slog til i slutfasen

Selvom de undervejs dykkede et par gange og havde svært ved at holde hovedet oven vande, fik Sydstjernen alligevel vendt kampen til sin fordel i de allersidste minutter.

Håndbold, 3. division, kvinder:

Sydstjernen - Sønderborg 30-26 (15-14) Josephine R. Tygsen, vik_aabenraa@jv.dk

Aabenraa: Trods den meget svingende præstation igennem hele lokalopgøret formåede Sydstjernen alligevel at trække sejren i land - ikke mindst fordi holdet er i besiddelse af en stor portion selvtillid.

Tørsten efter revanche var stor, da Sydstjernen tabte det omvendte opgør med et enkelt mål. Det kom dog ikke til udtryk i begyndelsen af kampen. Her startede de med at brænde straffekast og kom hurtigt bagud.

De fik dog stille og roligt løst op for gæsternes forsvar og kom dermed også frem til flere scoringer. Men de fik aldrig rigtigt slået hul før de sidste minutter inden pausen, hvor de kom foran med et enkelt mål.

I pausen blev det aftalt, at hjemmeholdet skulle gå hårdere til den i forsvaret, og der skulle investeres i flere kontraløb.

Det lykkedes ikke ligefrem, og Sydstjernen indledte anden halvleg ud med at smide tre bolde væk. Gæsterne kom igen foran, men med 12 minutter igen begyndte det for alvor at gå Sydstjernens vej.

De startede kontraløbende og fik dermed også scoret nogle nemme mål. Derudover fik de også fremprovokeret modstanderne til at lave en masse tekniske fejl. Dog indtraf et mindre koncentrationsvigt undervejs, men der skulle mere til at slå dem ud.

Det var dog grunden til, at Sydstjernen ikke vandt større.

- Kampen viste, hvor god en udvikling pigerne er igennem, og hvor vigtig selvtillid er for spillerne, sagde den tilfredse træner, Jesper Danielsen, efter opgøret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce