Annonce
Sydjylland

Sydtrafik vinder Forbrugerrådet Tænks initiativpris for sine realtidstavler med præcis information om busankomster

Forbrugerrådet Tænks Passagerpulsen har givet Sydtrafik årets initiativpris for de realtidstavler, der fortæller passagererne hvornår bussen ankommer. Der er opsat 117 af denne type tavler i 2018. Foto: Passagerpulsen
Forbrugerrådet Tænks afdeling Passagerpulsen uddeler hvert år en initiativpris til det selskab, der har lanceret det bedste nye tiltag til højnelse af kundeservicen i kollektiv trafik. Sydtrafik har netop fået prisen for sine realtidstavler.

Regionalt: Forbrugerrådet Tænk vil gerne hylde de selskaber, der tænker ud af boksen for at gøre deres kundeservice bedre.

- Der sidder mange dedikerede medarbejdere i trafikselskaberne, der gerne vil gøre rejsen endnu bedre for passagererne. De tør tænke ud af boksen og går det ekstra stykke for passagerernes skyld, og det vil vi gerne hylde, siger formand for Forbrugerrådet Tænk Anja Philip, til rådets egen hjemmeside.

Anja Philip var selv med til at indstifte initiativprisen, der gives af en jury, der bedømmer trafikselskabernes egen indstillinger. I år havde selskaberne indstillet otte initiativer, som de har sat i værk i 2018. En passagerjury har nomineret tre af disse initiativer. Juryen valgte at nominere Midttrafik for et forsøg, hvor kunderne på forhånd kunne få godkendt en ansøgning om rejsegaranti, så de var sikre på, at de kunne få deres penge igen. Derudover nominerede juryen Sydtrafik for 2 initiativer: deres 117 realtidstavler, der ved hjælp af GPS viser, hvornår bussen kommer samt deres nye system, der sikrer at busserne venter på hinanden, hvis de er mellem 2-5 minutter forsinket.

Annonce

Et "genialt tiltag"

Afgørelsen og vinderen er blevet fundet ved en afstemning i Passagerpulsens eget panel og på Passagerpulsens facebook-side, og her løb Sydtrafiks realtidstavler altså med sejren.

Sydtrafik har opsat de 117 tavler, fordi de gerne vil være tættere på passagererne og give dem information om bustider, forsinkelser og omkørsler. Tavler bliver også brugt til at informere passagererne om kampagner, produkter, tilbud og lignende.

Passagererne har valgt tavlerne med begrundelser som ”genialt tiltag”, ”tavlerne er en stor hjælp til passagererne” og ”stor forbedring af kommunikationen”. Derudover har argumentet også været, at det er et initiativ, som umiddelbart flest får glæde af her og nu.

Prisen blev overrakt til Sydtrafik på årets TØF konference i Korsør mandag den 8. oktober.

Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Henrik forlod hamsterhjulet og flyttede til en ø: Tjener en fjerdedel og har aldrig været lykkeligere

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Jørgen kæmper om at blive Danmarks bedste kloakmester: - Det er vigtigt for mig at vide, at jeg gør et godt stykke arbejde

Annonce