Annonce
forside

Sydvest takker af på hjemmebane

FC Sydvest er lørdag eftermiddag tilbage på opvisningsbanen i Løgumkloster. Her har der været meget at juble over i løbet af efteråret. Lørdagens modstander er Århus Fremad. Foto: Flemming Andersen

Årets sidste 2. divisionskamp spilles i Løgumkloster, hvor FC Sydvest kan sætte punktum for et forrygende efterår med endnu en sejr. Århus Fremad er presset og skal formentlig have point for at nå oprykningsspillet

LØGUMKLOSTER: Når FC Sydvest 05 Tønder lørdag kl. 14 spiller mod Århus Fremad på Løgumkloster Stadion, er det gæsterne, der har mest at spille for. FC Sydvest sikrede sig i sidste runde en plads i oprykningsspillet. Vil Århus Fremad være en del af det fornemme selskab, skal holdet formentlig have point med hjem fra Løgumkloster.

Derfor forventer Sydvest-cheftræner Kim Munch, at hans udvalgte kan komme under pres fra starten.

- Jeg er overbevist om, at det er et modstanderhold som vil presse os fuldstændig. Jeg forventer, at de vælter ud at startboksen og vil lægge pres på, men omvendt skal de også passe på, at vi ikke fanger dem på omstillinger. Jo længere hen i kampen, vi kommer, jo mere presser de, og det åbner nogle muligheder for os. De skal jo vinde, konstaterer Kim Munch.

Århus Fremad er ikke en ukendt modstander for ham. For år tilbage fik de nemlig tilgang af en spiller, som kom fra Århus Fremad.

- Dengang vi spillede i Jyllandsserien, fik vi faktisk en spiller fra Århus Fremad (Thomas Christensen, red). Dengang lå de i 1. division, så vi synes jo det var vanvittigt, at vi fik en spiller fra 1. division. Nu spiller vi i samme række, så det er lidt sjovt, beretter cheftræner Kim Munch.

Efterårets første opgør mellem de to hold i Århus sluttede 1-1.

FC Sydvest må undvære midterforsvareren Christian Roost, som har karantæne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Danmark

Kan have været fatalt for seks mennesker: 44 hoftepatienter har fået infektion på OUH

Danmark

Hudsygdom kan være skyld patienters infektioner: Nu er kirurgens allergi blevet fastslået

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];