Annonce
Kolding

Syg eks-misbruger må ikke få førtidspension: Birgitte er i ressourceforløb et kvarter om ugen

Efter næsten 35 år på kontanthjælp kæmper 57-årige eks-misbruger Birgitte Duelund nu for at få førtidspension. Arkivfoto: Søren Gylling

Stik imod lægens og psykologens anbefalinger besluttede Kolding Kommune i 2016, at 57-årige Birgitte Duelund ikke kunne få tilkendt førtidspension. I stedet blev hun sendt i ressourceforløb et kvarter om ugen i to år.

Kolding: 57-årige Birgitte Duelund var misbruger i 38 år. Hun har haft syv blodpropper i benene og lider blandt andet af angst, KOL og voldsom kvalme. Trods lægens og psykologens anbefalinger mener Kolding Kommune ikke, at hun er berettiget til førtidspension. I stedet har de sendt hende i ressourceforløb et kvarter om ugen.

JydskeVestkysten har fået tilladelse af Birgitte Duelund til at gennemse hendes personlige papirer, herunder lægeattester, psykologiske undersøgelser og dokumenter fra Kolding Kommune.

Annonce

Hvad er ressourceforløb?

- Et ressourceforløb varer mellem et og fem år. Det består af forskellig støtte og hjælp fra kommunen.

- Formålet med et ressourceforløb er at forbedre personers arbejdsevne, så de på sigt kan få en tilknytning til arbejdsmarkedet.

- Det er kun personer med svære problemer, for eksempel fysisk sygdom og psykiske lidelser, der kan komme i et ressourceforløb.

- Ressourceforløb blev indført i januar 2013 i forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob. Det var blandt andet for at nedsætte antallet af borgere, der kommer på førtidspension.

- Forløbet er beregnet til personer under 40 år. I nogle tilfælde kommer personer over 40 år i ressourceforløb.

- Under forløbet modtager man et beløb, der svarer til den ydelse, man modtog før ressourceforløbet. Det vil sige, at man modtager det, der svarer til kontanthjælp, hvis man inden forløbets start var på kontanthjælp.

- I Kolding Kommune træffer et rehabiliteringsteam beslutning om, hvorvidt en person skal indstilles til førtidspension eller for eksempel tilbydes ressourceforløb.

Kilde: Patienthåndbogen, www.sundhed.dk

Om Birgitte:

Birgitte har aldrig haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Siden 1981 har hun været på kontanthjælp.

I 38 år var Birgitte misbruger. Det mangeårige misbrug er sammen med en traumatisk opvækst og et traumatisk liv medvirkende årsag til, at Birgitte i dag har en lang række af sygdomme. Blandt andet lider Birgitte af angst, KOL, gigt, struma, voldsom kvalme, nedsat appetit, fordøjelsesproblemer, udpræget træthed, problemer med blodtrykket og blodets tykkelse. Desuden har Birgitte haft syv blodpropper i sine ben.

Ingen fremtidig bedring

Birgitte Duelund er afhængig af substitutionsstoffet metadon for ikke at ryge tilbage i et misbrug af blandt andet heroin.

Hun har 36 procent lungekapacitet tilbage, og derfor kan hun kun bevæge sig få meter i dagens første timer. Angst og udmattelse betyder, at hun ofte ikke er i stand til at tage offentlig transport eller opholde sig blandt fremmede.

Det var blandt andet også derfor, at Birgittes praktiserende læge anbefalede, at hun kom på førtidspension. I en helbredsattest fra 2011 skriver lægen:

"Det vil være vanskeligt at forestille sig, at hun kan påtage sig daglige forpligtelser i forhold til arbejdsmarkedet, da fremmødet vil blive ustabilt (..) Vil anbefale, at hun indstilles til førtidspension."

Samtidig skriver lægen, at der ikke kan forventes bedring i Birgittes funktionsniveau - altså, at hun ikke vil få det bedre i fremtiden.

Både en psykolog og Birgittes sagsbehandler er enige i den vurdering. Blandt andet skriver de, at der ikke findes behandlingsmuligheder, og at Birgitte i forvejen skal bruge alle sine kræfter på at have en nogenlunde tålelig hverdag.

Møde hver ottende uge

Men i stedet for førtidspension besluttede Kolding Kommune, at Birgitte kunne tilbydes et ressourceforløb, der har til formål at give borgere en tilknytning til arbejdsmarkedet.

I Birgitte Duelunds tilfælde består ressourceforløbet af, at hun en gang om ugen skal mødes med en behandler fra værestedet De Frie Fugle for at få udleveret sin metadon. Et sådant møde varer maksimalt et kvarter, fortæller både behandler og Birgitte Duelund.

Desuden skal Birgitte hver ottende uge mødes med en ansat fra Jobcenter Kolding i fem minutter til en halv time. Ifølge Birgitte har de indtil videre kun nået at snakke om, hvordan systemet hænger sammen.

Selv er Birgitte ked af, at hun ikke kan få førtidspension. Og så er hun frustreret over systemet.

- Systemet er fuldstændig åndssvagt. Jeg er helt med på, at man skal ud og arbejde. Men jeg er ikke med på, at man skal bruge så mange penge på at få en 57-årig, syg eks-misbruger i job, når der ikke er en jordisk chance for, at det sker, siger hun.

Til oktober er ressourceforløbet slut. Herefter skal det igen vurderes, om Birgitte kan blive tilkendt førtidspension. Kolding Kommune kan også vælge at indstille hende til endnu et ressourceforløb.

Kolding Kommune har ikke ønsket at kommentere konkret på Birgittes sag. Arbejdsmarkedschef, Søren Bork Hansen, siger dog, at borgere kun indstilles til et ressourceforløb, hvis kommunen mener, at de har mulighed for at blive klar til et job, herunder også fleks- og skånejob.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Trods lussing var træner tilfreds

Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce