Annonce
Varde

Sygdom tvinger 44-årige Anders til at sælge sine virksomheder: Nu var der ellers fremgang

Anders V. Jensen ved savværket, som han har måttet sætte til salg. Foto: Morten Nielsen
For meget stress forværrer den sygdom, som Anders Valentin Jensen har levet med i 17 år. Men han har ikke i sinde at søge førtidspension.

Oksbøl: Anders Valentin Jensen på 44 år sætter nu sit livsværk til salg. Det drejer sig om Oksbøl Savværk & Trælast, som har otte-ni ansatte.

- Det er ellers et dumt tidspunkt at sælge på, siger Anders Valentin Jensen om beslutningen.

Han har nemlig haft fremgang på det seneste, da byggemarkedet Optimera lukkede i Oksbøl i efteråret. Siden har Anders Valentin Jensen været ene om at drive byggemarked i området med mange sommerhuse i Blåvand og i Vejers.

- Det kan mærkes her, at Optimera er lukket, siger han.

Det er nu heller ikke økonomi, der får Anders til at sætte virksomheden til salg. Det er der derimod en meget trist grund til.

Annonce

Han vil arbejde som psykoterapeut

  • Anders V. Jensen investerede for nogle år siden mere end 200.000 kroner og meget tid i en uddannelse som psykoterapeut, og den håber han nu at kunne bruge, når savværket er solgt.
  • Han blev færdig med uddannelsen som psykoterapeut for snart tre år siden.
  • Han bor ved Oksbøl, og der bliver han boende.

Han fik sclerose

- Jeg blev diagnosticeret med sclerose i 2003, siger Anders Valentin Jensen.

Datoen står stadig prentet i Anders. Det var den 25. maj for snart 17 år siden, at han fik diagnosen.

Han har siden gjort meget for at holde sygdommen nede.

- Efter råd fra en alternativ behandler har jeg ikke rørt en dråbe alkohol siden, siger Anders Valentin Jensen.

Men sclerose, som er en sygdom, der går til angreb på nervecellerne, udvikler sig, og det er blevet værre.

For fem år siden begyndte Anders at tage medicin, Plegridy. Indtil da kunne han holde sygdommen i ave uden medicin.

Desværre er der kraftige bivirkninger ved Pledigry - blandt andet symptomer som minder om influenza.

For meget stress

- Jeg har ikke lavet fysisk hårdt arbejde i nogle år. Men jeg får det værre, når jeg får stress, siger Anders, som især har problemer med funktionaliteten i den ene side af kroppen.

Men der hører stress med til at drive to virksomheder, og det vil Anders nu gerne være fri for.

Anders V. Jensen har været selvstændig siden 1998, da han købte Scanpal i Sædding, som var certifieret til at vedligeholde Europa-paller. Han boede indtil da i barndomsbyen Nakskov. Han flyttede Scanpal til Oksbøl i 2004 - til et nedlagt landbrug. Men siden ramte finanskrisen.

- I 2009 etablerede jeg Oksbøl Savværk, fordi jeg ikke ville fyre folk i Scanpal, siger Anders.

Det gik godt. Savværket fremstiller blandt andet legereskaber og bålhytter, shelters og andre former for udhuse af træ.

For to år siden kom trælasten, og der er altså mere at lave nu.

Bag ved Anders V. Jensen ses saven, som er hjertet i savværket. Foto: Morten Nielsen

Løbende overgang

- Jeg kunne godt forestille mig, at der laves en løbende overgang, hvor vi er to ejere i en periode, siger Anders V. Jensen om sine salgsplaner.

Han har i sinde at fortætte med at arbejde trods sin sygdom.

- Jeg har ingen planer om at søge førtidspension, siger Anders V. Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce