Annonce
Sport

Sygdomsramt Skjern-anfører vil på banen igen inden længe

Sportxpress/Ritzau Scanpix
Bjarte Myrhol er blevet opereret for et tarmproblem og forventer at være tilbage i slutningen af måneden.

Skjern-anfører Bjarte Myrhol er ved at være på benene igen efter et omfattende sygdomsforløb, der i sidste uge førte til en hasteindlæggelse.

Den norske anfører siger nu, at der er styr på situationen.

- Jeg forventer at være tilbage på banen i løbet af ganske kort tid. Hjemmekampen den 27. november mod Sønderjyske er målet, siger Bjarte Myrhol i en pressemeddelelse fra klubben.

Den 37-årige nordmand har igennem længere tid haft problemer med tilbagevendende infektioner i tarmene.

I sidste uge blev han hasteindlagt og opereret for et hul i tarmen.

- Planen er, at jeg spiller fuldt med for Skjern resten af året og tager EM-slutrunden med på hjemmebane.

- Det er en nødvendighed, at jeg skal gennem en ny operation for at fjerne 20-25 centimeter af tarmen, men indgrebet kan først foretages, når betændelsen om to-tre måneders tid er væk, siger Bjarte Myrhol

På blot fire måneder har den erfarne stregspiller måttet starte fra scratch tre gange for at genopbygge formen som følge af sygdomsforløbet.

- Det nager mig helt vildt, at jeg har ikke har kunnet bidrage til holdet, som jeg har været vant til.

- Jeg føler, at jeg har spillet min dårligste sæson i karrieren – og det føles så uretfærdigt, fordi jeg ved, at jeg har lagt alle de kræfter i opstarten og i min træning, som jeg altid har gjort, siger Myrhol.

Holdkammeraterne i Skjern fortsætter til gengæld jagten på succes i herrernes håndboldliga, der nu går under navnet Primo Tours Ligaen.

Vestjyderne er lige nu på femtepladsen med 13 point efter de første 11 kampe.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelse fra Skjern Håndbold
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];