Annonce
Danmark

Sygehus-svindel: Tre mænd anklages for fusk med det største beløb

Ved Retten i Kolding kom det frem, at tre af de fire personer i svindelsagen på Sygehus Lillebælt er sigtet for bedrageri og mandatsvig for 1,5 millioner kroner. Arkivfoto: Mette Mørk
De fire personer i sagen om millionsvindel på Sygehus Lillebælt er sigtet for at have bedraget sygehuset for forskellige beløb.

Svindelsag: De fire sigtede i sagen om millionsvindel på Sygehus Lillebælt er mistænkt for at have spillet forskellige roller. Det kom onsdag frem ved Retten i Kolding, hvor de sigtedes forsvarsadvokater fik nedlagt navneforbud.

Anklagemyndigheden ridsede kort sagen op og fortalte, at alle fire anklages for i fællesskab at have begået bedrageri og mandatsvig eller havde medvirket dertil - men at omfanget er varierende.

Den tidligere betroede medarbejder på Sygehus Lillebælt er ifølge anklager Susan Nielsen sigtet for at have svindlet for omkring halvanden millioner kroner.

Det samme er to mænd. De ejer en af de virksomheder, som ifølge avisen Danmarks oplysninger har solgt varer til sygehuset og bliver efterforsket i sagen.

Annonce

Et langt mindre beløb

Den fjerde og sidste sigtede - en kvinde - er derimod mistænkt for at have snydt Sygehus Lillebælt for et noget mindre beløb: 23.821 kroner. Det fremgik i retten, ligesom det kom frem, at hospitalet flere gange rettede henvendelse til Sydøstjyllands Politi.

Sygehus Lillebælt anmeldte den ansatte første gang 4. oktober. Senere hævede sygehuset beløbet den 29. november ifølge anklager Susan Nielsen.

Det var de sigtedes forsvarsadvokater, som anmodede retten om et navneforbud, hvilket dommeren altså imødekom. Det betyder, at avisen ikke kan bringe oplysninger, der kan identificere dem.

Advokat Jørn Brandenhoff Schmidt, som repræsenterede alle fire og deres forsvarsadvokater, ønskede, at retten nedlagde navneforbud, indtil der er fældet endelig dom i sagen i enten by- eller landsretten.

Dette ønske blev afvist af retten. Dog får forsvarsadvokaterne mulighed for at anmode om et nyt navneforbud, når og hvis hvis anklagemyndigheden rejser tiltale.

Retten lagde i sin afgørelse vægt på, at sagen stadig efterforskes.

- Vi er på et tidligt stadie i efterforskningen, og vi har tidligere set, at en sigtelse ikke altid fører til tiltale, sagde dommer Jan Strange.

Det var et tip, der ledte Sygehus Lillebælt på sporet af den formodede svindel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce