Annonce
Indland

Symfonikeren Ib Nørholms musikalske liv er slut

Egon Engmann/Ritzau Scanpix
Komponisten Ib Nørholm kombinerede mange forskellige slags musik. Mandag døde han. Han blev 88 år.

Han har komponeret operaer, kammermusik og symfonier. Har været underviser på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, organist, professor og musikanmelder ved Dagbladet Information.

Ib Nørholm var symfoniker og i hans værker indgik forskellige typer musik side om side. Men mandag - anden pinsedag - sluttede et langt musikalsk liv, da Ib Nørholm sov ind. Han blev 88 år, skriver Politiken.

Ib Nørholm havde i mange år et frodigt samarbejde med store skikkelser i dansk litteratur. Blandt andet skabte han omkring 1970 flere værker sammen med digteren Inger Christensen - herunder operaen "Den unge park".

Som komponist stod han for en modernistisk avantgardestil, inden han tilsluttede sig det modsatte: den nye enkelthed i dansk musik.

Han skrev melodisk kor- og vokalmusik og udgjorde længe sammen med kollegerne Per Nørgård og Pelle Gudmundsen-Holmgren et trekløver i dansk kompositionsmusik.

Ib Nørgaard beskrives som en af sin tids mest produktive symfonikere.

Ved siden af gerningen som komponist var han i mange år organist i Betlehemskirken på Nørrebro i København og professor på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce