Annonce
Sønderborg

Syv brandværn kaldt ud: Voldsom brand i 4000 liter olie er under kontrol

Det var i den grå bygning, at branden opstod i et fyrrum. Foto: Katrine Lund Walsted
Onsdag klokken 19.47 udbrød der brand i et fyrrum på virksomheden Essentia i Gråsten. Branden er nu under kontrol, oplyser indsatslederen.

Gråsten: Syv brandværn med 45 mand rykkede onsdag klokken 19.47 ud til en stor oliebrand på ingrediensvirksomheden Essentia i industriområdet på Sundsnæs i Gråsten. Ifølge vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi var det mellem 3000 til 4000 liter olie, der var i brand på virksomheden.

Ifølge indsatsleder Jeppe Michelsen fra Sønderborg Brand & Redning er branden nu under kontrol. Branden opstod i et fyrrum, hvor der var ild i olien i en tank.

- Den var fuldt overtændt, da vi kom derud, og det når at brede sig til nogle nærliggende kontorer og et værksted. Vi får det stoppet med massiv køling af tank og tag, siger Jeppe Michelsen.

Der var ud over Sønderborg Brand & Redning tilkaldt Gråsten Frivillige Brandværn, Broager Frivillige Brandværn, Egernsund Frivillige Brandværn, Rinkenæs Frivillige Brandværn og tankbil fra Ullerup Frivillige Brandværn. Desuden var Aabenraa Brandvæsen tilkaldt med deres skæreslukker.

- Vi valgte at tilkalde Aabenraa, som har en skæreslukker, som kan skære gennem beton, siger indsatslederen.

Ifølge vagtchefen ved politiet var der ikke risiko for at branden kunne brede sig. Der vil være brandvagt på stedet hele natten.

Annonce
Syv brandværn blev kaldt til Sundsnæs i Gråsten. Foto: Katrine Lund Walsted
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce