Annonce
Kolding

Syv enkle tip: Sådan forebygger du besøg af rotter

Der er flere ting, man kan gøre, hvis man gerne vil undgå rotter i hjemmet.Arkivfoto: Søren Alwan
Se her, hvad du kan gøre for at forhindre rotter i at komme på uvelkomment besøg.

Kolding: Det våde og varme vejr henover efteråret og vinteren har fået rotterne til at flygte fra kloakkerne op i det fri og ind i folks haver og huse.

Selvom Kolding i øjeblikket er i en usædvanlig aktiv rotte-periode, der gør det svært at undgå at få besøg af de sygdomsbærende gnavere, er der alligevel nogle enkle indsatser, man kan gøre for at holde rotterne væk fra ens ejendom.

Kolding Kommune har formuleret en tjekliste med syv punkter, som man kan følge, hvis man vil undgå rotter.

Annonce

1: Fjern rodebunker

Fjern så vidt muligt bunker med rod, der ligger på ejendommen.

2: Luk huller, revner og sprækker i hus, udhus og andre bygninger

Sørg for at dit din bygning ikke har revner, huller eller sprækker, som giver rotterne mulighed for at komme ind i selve bygningen. Rotter kan klemme sig igennem et hul på 2 centimeter.

3: Tjek afløb, ventilationsriste og andre riste for skader

Rotter nemt kan gnave sig igennem de fleste materialer. Små skader på disse kan gøre det nemmere for rotterne.

4: Få tjekket kloak og afløb for huller

Størstedelen af tilfælde, hvor der er rotter i hjemmet, skyldes, at kloakket er gået i stykker. Husk at tjekke din kloak og afløb jævnligt, da de bliver slidt og kræver løbende vedligeholdelse. Er kloakken gået i stykker, vil rottefælder typisk ikke hjælpe.

5: Beskær træer og buske, der vokser op ad huset

Undgå så vidt muligt træer og buske, der vokser tæt op af dit hus, da rotter kan springe og klatre fra dem og komme ind i dit hus.

6: Hav kompost i en solid beholder

Tjek jævnligt din kompostbeholder for huller og hæv eventuelt komposten op fra jorden for at undgå, at rotten kan grave og bygge rede i komposten.

7: Fodr kun høns og fugle, så de spiser op og fjern rester

Har man høns og fugle på matriklen, skal man være ekstra opmærksom. Når man fodrer sine fugle og høns, er det vigtigt, at man sikrer sig, de kan spise op. Undgå at fodre direkte på jorden, men brug eksempelvis et stort fad eller bakke, så man nemt kan fjerne det, de ikke har spist op.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce