Annonce
Indland

Syv meter lang pukkelhval fanget i nordjysk fiskers bundgarn

Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix
En nordjysk fisker fik sig noget af en overraskelse, da han mandag morgen skulle hive sit bundgarn ind.

En nordjysk fisker fik mandag morgen en noget usædvanlig fangst i sit bundgarn ud for Skagen.

Fiskeren kunne således konstatere, at en cirka syv meter lang pukkelhval havde forvildet sig ind i nettet.

Det skriver TV2 Nord.

- Den var rimelig tung. Den kunne vi ikke lige håndtere, så vi måtte ringe efter hjælp fra dykkere, siger fiskeren Troels Tvilling til TV2 Nord.

Dykkere fra Nordsøen Oceanariet i Hirtshals tog derfor med fiskeren ud for at hjælpe med at få bugseret hvalen ind til jollehavnen i Skagen.

- Det er en pukkelhval, og det er yderst sjældent, at man ser dem i danske farvande. Vi har dokumenteret to strandinger og derudover kun tre observationer, så det er virkelig et særtilfælde at se den her pukkelhval, siger dykker ved Nordsøen Oceanariet Lasse Rosendahl til TV2 Nord.

Han tilføjer, at man nu vil undersøge, hvordan hvalen er kommet ind i dansk farvand.

- Vi skal forsøge at kortlægge grunden til, at den er havnet her i Skagen, og hvorfor hvalen er endt i bundgarnet. Den kan have været syg. Det er tit noget, man ser med hvaler, når de kommer så tæt på kysten, siger han.

Ifølge Lasse Rosendahl er der ikke siden 1905 drevet en pukkelhval i land i Danmark.

Nu skal biologer og forskellige instanser find ud af, hvad der skal ske med hvalen.

Ifølge Lasse Rosendahl er der tale om en lille hun på omkring syv meter.

Nyfødte pukkelhvaler er omkring fem-seks meter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce