Annonce
Haderslev

Syv nabobyer måler lyden fra F-35

På Jan Pedersens mark bliver der onsdag opsat en mikrofon til at fange lyden af F-35 og F-16. Kort: Forsvarsministeriet
Afvigelser fra de kommende kampflys flyruter kan give et anderledes støjbillede.

SKRYDSTRUP: Når to norske F-35 på onsdag flyver over Sønderjylland og lander på Fighter Wing Skrydstrup, står syv mikrofoner klar til at måle lyden/støjen.

De syv mikrofoner blev ”placeret” på et borgermøde tilbage i januar. Her var omkring 230 af flybasens naboer var med til at finde de bedst egnede steder, hvor der ikke vil være for meget generende baggrundsstøj.

I Over Jerstal er den lokale mikrofons kontaktperson Jan Pedersen, Skaus Vej 6.

– Vi fandt frem til, at den ville stå fint ude hos mig. Jeg har to marker. Den vil stå fint i kløveret. Og så ligger det nogenlunde i indflyvningen, forklarer han.

Selv vil han dog ikke stå ude ved mikrofonen onsdag.

– Jeg står hjemme i min gårdsplads og lytter. Men der kommer jo de her folk, som står for lydmålingerne; de vil stå der hele dagen. Jeg skal skynde mig hjem fra arbejde. De flyver første gang 15.15. Jeg skal bare hjem og se, hvad det er for noget.

Annonce
Her placeres mikrofonen i Skrydstrup onsdag. Kort: Forsvarsministeriet

Skal overholde flyruter

Men selvom der bliver lavet nøjagtige målinger af støjen fra både F-35 og F-16 den dag, har han ikke de store forventninger.

– Vi har boet der siden 2007. Problemet er jo egentlig, at i alle årene har de ikke kunnet finde ud af at overholde deres flyruter. Det er jeg ganske sikker på, at de godt kan på onsdag. Så jeg tror, vi vil synes; at det larmer jo ikke særligt meget. Men det vil jo nok være fordi, de lige pludselig kan finde ud af at overholde deres flyruter. Vi er jo vant til, at det larmer helt åndssvagt, fordi de flyver lige hen over tagryggen, når der ikke lige er journalister og alt muligt på. Så jeg tror, vi vil synes, at det kan vi sagtens levet med; for det larmer ikke særligt meget.

Over 100 decibel

Han tror derfor ikke, at onsdagens flyvninger vil give et retvisende billede af fremtiden med F-35.

– Man har jo hørt, at de skal larme helt åndssvagt, de F-35. Så det er jeg spændt på. Men jeg er endnu mere spændt på, når de engang kommer. For hvis de er lige så dårlige til at overholde de flyruter, de skal følge, så får vi et chok, når de bliver implementeret, vurderer Jan Pedersen og tilføjer:

– Sidst vi havde natflyvning, der målte vi over 100 decibel, og det må de i hvert fald ikke. Det kan vi stå og måle i vores gårdsplads, på trods af at de siger, at der har de aldrig fløjet. Det larmer mere, end man lige tror.

Allerede torsdag aften fremlægges resultatet af onsdagens målinger på et offentligt møde på Fighter Wing Skrydstrup.

Her placeres mikrofonen i Vojens onsdag. Kort: Forsvarsministeriet
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Personbil uden nummerplader

Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce