Annonce
Indland

Bilist efter dødsulykke med lille pige: Det var et uheld

Anklagemyndigheden kræver varetægtsfængsling af 21-årig mand efter ulykke i København

Den bilist, der sigtes for at have kørt en lille pige ihjel i København, præsenteres for i alt syv sigtelser ved et grundlovsforhør fredag i Retten på Frederiksberg.

Den 21-årige mand sigtes blandt andet for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Han kørte i bevidstheds- og narkopåvirket tilstand, da han med bilen ramte det femårige barn, mener Københavns Politi.

Pigen kom i klemme mellem bilen og en husmur. Hun afgik straks ved døden.

Ulykken skete, da han ifølge politiet kørte tværs over Peter Bangs Vej i Valby onsdag ved 16-tiden. Han trodsede den ubetingede vigepligt, lyder det.

Desuden skal han have udsat barnets mor for livsfare, ligesom han flygtede fra stedet. Ved påkørslen væltede moren og slog hovedet ind mod husmuren, fremgår det af en af sigtelserne.

Den 21-årige tilstår, at han sad ved rattet.

- Det var et uheld, siger forsvareren, advokat Rune Wiborg, om den unge mands forklaring.

Men han nægter at have begået uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Det betyder formentlig, at han nægter at have været påvirket. Hans nærmere forklaring kendes ikke. Dommer Eva Hammerum har besluttet at lukke dørene til grundlovsforhøret.

Tre af de syv sigtelser angår selve ulykken og flugten fra stedet.

En chef i Københavns Politi har fredag formiddag til TV2 News sagt, at der blev fundet lattergaspatroner i bilen.

På en adresse i Ishøj, hvor han bor, har politiet i øvrigt fundet 51 falske 1000-kronesedler samt 15 gram kokain og 79 gram hash. Disse lovovertrædelser erkender han. Men det var ikke meningen, at de falske pengesedler skulle bruges, og kokainen var til eget forbrug, lyder det ifølge forsvareren.

Efter en større menneskejagt blev den 21-årige anholdt torsdag ved 20-tiden. Ved en senere undersøgelse på Rigshospitalet havde han fem gram hash på sig, fremgår det af sigtelserne, som anklageren, advokaturchef Kristian Kirk, læser op.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Kig med i unikt fotoalbum fra krigen: For disse tyske kvinder ligner besættelsen i Kolding en ferierejse

Sydjylland For abonnenter

54-årige Per fik aldrig nok af fest og selskab: Han døde alene - lige så hurtigt, som hvis man slukker for en stikkontakt

Esbjerg

Købmand tvunget til lukning: Så inviterede han de lokale til gratis orgie

Kolding

Kolding tjener penge på stofmisbrugere: De kommer fra andre kommuner for at få bugt med deres misbrug

Podcast

Lyt: Far til tre døde bag rattet i sin nye bil

Vejen For abonnenter

I Andst står de på venteliste for at tage ansvar: "Socialminister" Susanne Pedersen udvikler fremtidens ledere

Danmark For abonnenter

Engfugle er udfordrede og rovfugle i bedring

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Heldets kiosk slår til igen: Er du ny Lotto-millionær?

Kultur For abonnenter

- Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte

Erhverv

Prisen for et nyt rådhus: Over 96 millioner kroner, men så blev der også 33.000 kroner i overskud

Kultur For abonnenter

Anbefaling: Fem krimier til uhyggelig efterårs-læsning

Sydjylland

Døende og deres pårørende kan nu få hjælp i den sidste tid af frivillige fra Røde Kors

Annonce