Annonce
Kolding

Tårnhøjt sygefravær i familierådgivningen: Vikarer er hyret ind uden at skele til økonomien

Kristina Jørgensen, (DF), er fortrøstningsfuld, efter hun og de øvrige medlemmer af social- og sundhedsudvalget onsdag fik en status på situationen i Kolding Kommunes familierådgivning. En del af afdelingen kæmper lige nu med at få et sygefravær på 23 procent til at falde. Arkivfoto: Chresten Bergh

Sygefraværet har i december og januar været over 20 procent i en del af familierådgivningen. Siden efteråret er vikarer hyret ind for bedst muligt at sikre børnefamilierne og de ansatte.

Kolding: I januar lå fraværet i den del af familierådgivningen, der har med børn i alderen 0-12 at gøre, på 23 procent. Og tallet for december var på samme niveau.

- Vi vidste, at der var udfordringer, men det var først efter nytår, at vi blev klar over problemets alvor. Allerede i efteråret begyndte vi at tage de vikarer ind, der skal til for at sikre de her børn og vores medarbejdere bedst muligt. Jeg ved ikke, hvad det har kostet. Og vi skeler ikke til økonomien, for vi skal bare lykkes med at få fraværet ned, fortæller Bettina Brøndsted, der er social- og handicapchef i Kolding Kommune.

Onsdag gav hun politikerne i social- og sundhedsudvalget en status og fortalte om de tiltag, som forvaltningen tager.

Kristina Jørgensen (DF), der rejste sagen i udvalget, er fortrøstningsfuld efter dagens møde.

- Der er sat gang i en hel masse initiativer, og det er min klare opfattelse, at forvaltningen tager udfordringen meget seriøst. Det bliver ikke noget quickfix, men det er min forhåbning, at initiativerne vil afspejlede sig i den trivselsundersøgelse, som vi i udvalget får fremlagt, inden kvartalet er omme, siger Kristina Jørgensen.

Sygefravær

Politikerne i social- og sundhedsudvalget fik onsdag en status på familierådgivningen.

I afsnittet for børn i alderen 0-12 lå sygefraværet i januar på 23,28 procent. Det er mere end 14 gange højere end i afsnittet for unge, hvor det i januar lå på 1,59 procent.

I familierådgivningen som helhed lå fraværet på 6,76 procent.

I afsnittet for børn i alderen 0-12 år arbejder 17 socialrådgivere.

Lige nu har de 17 ansatte 335 aktive sager. Hvert barn har sin egen sag. En familie med flere tæller altså som flere sager.

Familierådgivningen arbejder med børn, der har ekstra hjælp i deres dagligdag. Det kan for eksempel være pædagogisk bistand i hjemmet, familiebehandling til hele familien, aflastning eller en anbringelse.

Hvor trykker skoen?

Hvad har forvaltningen sat i gang?

- Det handler blandt andet om dialog med medarbejderne, så der kan tales åbent om, hvor skoen trykker, svarer Kristina Jørgensen.

Bettina Brøndsted ville onsdag kun at fortælle om initiativet med at hyre vikarer ind. De øvrige tiltag skulle sendes til udvalgsmedlemmerne sent onsdag aften, og først herefter kan hun fortælle om tiltagene.

Annonce

Overholder tidsfrister

Social- og handicapchefen oplyser, at det er langtidssygemeldinger, som børneafsnittet er udfordret af.

- Fordi der kun er 17 ansatte i afsnittet, vil jeg ikke uddybe, hvad der er årsag til sygemeldingerne, for så ville jeg udlevere personfølsomme oplysninger. Men jeg kan sige, at vi er udfordret på arbejdsmiljøet.

Hvad betyder det høje sygefravær for de børn og familier, der bruger familierådgivningen?

- Ved et tilsyn i december kunne vi konstatere, at vi overholder lovgivningen, tidsfristerne og i det hele taget det, vi skal i sagerne. Men sygemeldingerne har betydet, at nogle familie har mødt forskellige sagsbehandlere, svarer Bettina Brøndsted.

Hvad har sygefraværet betydet for de raske medarbejdere?

- Selvfølgelig har de skulle løbe hurtigere, men vi har, som nævnt taget vikarer ind. Vikarerne har varetaget sagsbehandling, så de sygemeldtes sager ikke skulle deles ud på de øvrige.

Onsdag blev udvalgsmedlemmerne også orienteret om, hvor stor udskiftning der er i afdelingen.

- I og med vi fik orienteringen i et lukket bilag, så vil jeg ikke afsløre tallet, men jeg forventer, at det tal bliver offentligt fra næste møde, siger Kristina Jørgensen.

Annonce
Kolding For abonnenter

Sommerserie: Jens Christian Olesen er romantisk anlagt - og har vikingernes blod i årerne

Danmark

Tirsdagens coronatal:Yderligere 810 personer er testet coronapositive

Annonce
Annonce
Annonce
EfB

JV erfarer: Målmand er færdig hos EfB, der har mulig hollandsk afløser til prøvetræning

Sydjylland For abonnenter

Elever tog kvælertag, uddelte blå mærker og sparkede Charlotte: Alligevel fortsætter hun som speciallærer

Aabenraa

Hjulspin og ræs skræmmer turisterne væk fra lystbådehavnen: Nu vil du oftere støde på politiet i området

Varde For abonnenter

Oswald er den manglende brik: Han giver ro, tryghed og snevejr

Haderslev For abonnenter

Offer for knivstik flygtede gennem Knud-Eriks lejlighed: Det hele var ret chokerende

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Kolding

Har mistet flere af sine bedste og mest erfarne spillere: KoldingQ starter ny sæson med ualmindeligt ungt hold

Sydjylland

Tommy Ahlers stopper i Folketinget: For meget spil og for få visioner

Danmark

Jimmy er manden bag dramatisk ugleredning: - Selvom man er stor og skaldet og har masser af tatoveringer, kan man godt være blød indeni

Sønderborg

Nanna er ny på JydskeVestkysten: Vil fortælle grønne historier

Haderslev For abonnenter

Dødsulykke: Frontalt sammenstød skete i den dræbtes side

Erhverv

Skal du ud og spise i Flensborg? Flere restauranter kræver stadig test, selvom myndighederne har lempet reglerne

Annonce