Annonce
Ringkøbing-Skjern

Tæller ikke med i Ringkøbing-Skjern: Sommerhusgæster er ikke med i Corona-statistik

Coronasmittede turister er ikke en del af smittetallene for Ringkøbing-Skjern Kommune. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Alle personer, der testes positive for COVID-19, bliver registreret som smittet i sin bopælskommune, selvom vedkommende skulle opholde sig i Ringkøbing-Skjern.

RINGKØBING-SKJERN: Hver dag offentliggøres der nye tal for coronavirussens udbredelse i landet. Disse viser blandt andet , hvor mange der er smittede med coronavirus, hvor mange der er indlagte, og hvor mange der er døde med coronavirus.

De seneste rapporter har vist, at coronavirussen er forholdsvis udbredt i Vestjylland og ikke mindst Ringkøbing-Skjern Kommune.

Det har fået en læser til at skrive til Dagbladet. Læseren ville vide, om sommerhusgæster fra andre kommuner, der bliver testet positiv for coronavirus i Ringkøbing-Skjern Kommune, tæller med i statistikkerne som smittede i Ringkøbing-Skjern.

Det er ikke tilfældet, skriver Statens Serum Institut i en mail til Dagbladet.

Det er den kommune, man har folkeregisteradresse i, man bliver talt med som smittet hos, selvom man skulle opholde sig i en anden kommune, når man testes positiv.

Annonce

Har du spørgsmål til Dagbladet?

Coronavirussen har bidt sig fast i Danmark og dermed også i Ringkøbing-Skjern Kommune. Men hvad betyder udbruddet lokalt, og hvordan vil det påvirke vores landsdel?

Det vil vi på Dagbladet gerne give jer læsere mulighed for at finde svar på, og derfor har vi oprettet nedenstående formular, hvor du kan stille os journalister spørgsmål, som vi skal forsøge at finde svaret på.

Det kan være spørgsmål som ovenstående, hvor en læser undrede sig over, om den store andel smittede i kommunes skyldtes sommerhusgæster. Den undren bragte vi videre til Statens Serum Institut.

Du kan spørge om alt - det eneste krav er, at det skal handle om udbruddet og nedlukningen i Ringkøbing-Skjern.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Stærk utilfredshed i Tønder og stor glæde på Rømø: Grænseåbning får meget blandet modtagelse

Sydjylland

Camping-indehaver skuffet over Mette Frederiksens delvise grænseåbning: Vi har brug for weekend-turister

Annonce