Annonce
Sydjylland

Tæt på at give op: Hans løb fra Guderup til Grenen

Den neongrønne hue har fulgt Hans på ruten. Det samme har kulden, blæsevejret og enkelte glimt af solen. Privatfoto.
Tidligere alkoholiker Hans Rønn Pedersen startede lørdag sin løbetur fra Guderup til Skagen. Onsdag var han ved at give op med skinnebensbetændelse i det ene ben, ømme muskler og en næsten frossen krop, men han fortsatte og nåede målet torsdag eftermiddag.

Skagen: Hans Rønn Pedersen har haft fire par løbesko med på sin tur. Torsdag morgen behøvede han dog ikke vælge imellem skoene: Med de hævede fødder kunne han nemlig kun passe det største par.

Det blev i det par løbesko, at han torsdag eftermiddag krydsede målstregen i Skagen efter 450 kilometer på de danske veje. Hans har på seks dage løbet hele vejen fra Guderup på Als til Grenen i Skagen. Han har gjort det for at vise, at der er andre veje ud af et alkoholmisbrug og for at sætte fokus på de pårørende til en alkoholiker. Hans var nemlig alkoholiker i mange år.

Men han har også gjort det for at udfordre sig selv, og den udfordring har han overvundet.

- Jeg er jo selvfølgelig glad og helt vildt lettet over, at moralen holdt trods alt. Men nu hvor jeg har fået lov til at køle lidt ned, kan jeg godt mærke, at min krop er øm, griner Hans.

Annonce

En tudetur

Den værste dag ud af de seks var onsdag. Det regnede, blæste og en skinnebensbetændelse havde sat sig i Hans' venstre ben dagen forinden. Han var gennemblødt, og kulden sad i knoglerne. De sidste mange kilometer var han nødt til at tage gående, og for at holde varmen måtte han låne sin søns jakke.

Det blev for meget.

- Jeg stortudede. Jeg hulkede simpelthen, siger Hans.

- Jeg var så desperat. Min krop gjorde ondt, når jeg løb. Jeg frøs og kunne slet ikke holde varmen i regnen. Jeg har aldrig været nede i så dybt et hul. Hvis min knægt i bilen havde spurgt, om vi skulle vende om, så havde jeg sagt ja.

Men forslaget om at vende om kom aldrig på bordet. Han kom igennem dagen, og om aftenen tikkede flere positive kommentarer ind på Hans' Facebook-side "En alkoholiker løber og fortæller". En kaldte ham en 'fighter helt uden sammenligning', en anden opfordrede ham til at holde ud. Med støtten fra både det digitale heppekor og familien trak Hans i sit største par løbesko torsdag morgen og satte kurs mod Grenen.

På det sidste stykke af ruten fik han selskab af sin søn og stedsøn, og på spidsen af Danmark stod hans familie og ventede med flag og banner.

Hans Rønn Pedersen nåede i mål.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce