Annonce
Esbjerg

Tøj og Tinder: Tre esbjergensiske nørder har succes med shopping-app

3 unge knægte fra Esbjerg lancerede i november sidste år en tøj-inspirations-app kaldet "Trendmatch". Esbjerg-drengene, der i dag bor i Odense, satser stort på deres opfindelse. Foto: Michael Bager
Tre unge iværksættere fra Esbjerg har i efteråret 2018 lanceret en ny tøjshopping-app. Rejsen er indtil nu gået godt, og de tre iværksætterne søger derfor flere brands og webshops, som vil være en del af appen.

Esbjerg: Simon Bak, Michael Laugesen og David Grady er alle tre unge fyre fra Esbjerg, som med et glimt i øjet gerne titulere sig selv som ”nørder”. De bor i dag i Odense, men lige nu har de succes med en ny app kaldet ”Trendmatch”.

App’en, som de selv har udviklet, er inspireret af konceptet fra en af verdens mest populære datingapps ”Tinder”, men i dette tilfælde er der tale om ”tinder for tøj”, som hurtigt og nemt giver brugeren mulighed for at shoppe tøj direkte via mobilen.

Målet med appen er at mindske tiden på at shoppe rundt på forskellige webshops - for med Trendmatch bliver det hele samlet i én app. En app med stort fokus på det visuelle. Trendmatch fungerer ved at kombinere to kendte fænomener – tøjkøb og Tinder, hvor brugeren kun bliver stillet over for ét valg ad gangen, hvor vedkommende blot skal swipe til højre eller venstre på mobilen.

- Trendmatch tager ikke brugerne fra hverken webshops eller brands, men bygger derimod en ekstra brugerbase, hvor man hermed bliver i stand til at fange brugerne i et tidligere flow. Det kan eksempelvis være, når de sidder i bussen eller står i køen i supermarkedet. Trendmatch er med andre ord med til at give et helt andet indkøbsflow, og så er det både nemt og hurtigt – både for virksomhederne og forbrugerne, siger Michael Laugesen, Trendmatch.

Annonce

Sådan virker Trendmatch

Med appen Trendmatch kan du vælge det tøj, du kan lide, fra forskellige udbydere, gemme det ét sted og så lave et samlet køb.

Appen virker ved, at du bliver præsenteret for et enkelt stykke tøj ad gangen, og så stryger du fingeren til højre på skærmen, hvis du kan lide det og vil gemme det og til venstre, hvis du ikke kan lide det.

Udviklerne af appen forklarer, at det svarer til, at man udvalgte ting i forskellige butikker i Rosengårdcentret og betalte samlet ved udgangen.

Stort potentiale

De tre fyre mødte hinanden på HTX i Esbjerg i 2009, og de har holdt sammen lige siden. Ti års venskab har således givet dem en fordel i deres professionelle arbejdsliv.

Trendmatch er udviklet ud fra designteorien "Choice Overload". Teorien beskriver, at folk har svære ved at foretage valg, jo flere valgmuligheder de bliver præsenteret for. Omvendt er det nemmere at vælge, når der er færre valgmuligheder. De tre esbjergensere fandt ud af, at potentielle shoppere på netbutikker ofte bliver mødt med op til 100 stykker tøj per side af gangen. Men hele idéen at få tøjvalget ned på den mest enkle valgmulighed: ét valg af gangen.

Drengene har således til Fyens Stiftstidende forklaret, at de har fået flere henvendelser fra brugere, der på blot en halv time har strøget igennem appens flere ned 2.000 forskellige tøjartikler.

Og de unge esbjergensiske iværksættere tror, at der deres opfindelse kan gøre det stort. Om fem år ser de appen være downloadet på 80 procent af alle smartphones i aldersgruppen 13-25 i Danmark. Trendmatch vil derudover også være at finde på det udenlandske marked, hvis alt går efter planen, oplyser de.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce