Annonce
Esbjerg

Tøjbamser til skadestuens børn

Der var stor glæde over de mange Pondus-bamser og 10.000 kroner fra Danske Bank Fonden i Esbjerg til skadestuen og Fælles Akut Modtagelsen på Sydvestjysk Sygehus. Foto: Chresten Bergh

Esbjerg: Skadestuen på Sydvestjysk Sygehus modtog torsdag 10.000 kroner og 200 små Pondus-tøjbamser fra Danske Bank Fonden i Esbjerg.

Med til at overrække den fine støtte var en kæmpe Pondus-figur, som hilste på børn og personale på skadestuen.

De 10.000 kroner skal bruges til indkøb af bamser, som skal trøste og berolige børn, der er indlagt eller under akut behandling på skadestuen og Fælles Akut Modtagelsen på sygehuset.

- Det er ofte traumatisk for de små børn at skulle sys eller have anlagt gips. Ved at give barnet en bamse skabes der tryghed, og oplevelsen bliver mindre voldsom, fortæller Palle Guldager Kristensen, erhvervsdirektør i Danske Bank.

Danske Bank Fonden i Esbjerg uddeler hvert år økonomisk støtte, primært til sociale formål. /STOK

Annonce
Kæmpechecken er også forsvundet hos Danske Bank. Nu er det naturligvis MobilePay, der formidler støttekroner fra bankens fond til gode formål. Foto: Chresten Bergh
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce