Annonce
forside

Tømmes Grindsteds bymidte for dagligvarehandel?

Når der snart tages de første spadestik til en ny REMA 1000 og Aldibutik på den gamle Kvickly-grund, lægges der samtidig op til større forandringer i dagligvarehandelen i Grindsteds midtby.

Forlydender fortæller, at Netto, som jeg betragter som en ankerbutik for dagligvarehandel, ikke kan udbygges på grund af en elevator midt på bygningen. Dermed koncentreres størsteparten af dagligvarehandelen i et område med Kvickly-Fakta-Lidl-REMA 1000 og Aldi, og dermed kommer mange kunder måske ikke mere ind i midtbyen. Det kan få alvorlige konsekvenser for vore udvalgsvarebutikker og de øvrige forretningsdrivende i byen.

Sådanne udfordringer tages der hånd om i en række byer af Grindsteds størrelse rundt om i landet. Senest i Tønder, hvor butikslivet i den historiske gågade stortrives på grund af aktive handlende og politikere. Alt gøres for at tiltrække nye handlende, hvor gamle butikker lukker.

Nu får Billund en fantastisk flot bymidte, og så må tiden være inde til at få udarbejdet en masterplan for Grindsteds bymidte med visioner og muligheder, så der også her kan tiltrækkes kunder og turister til både butikker, cafeer og pengeinstitutter. Butiksfunktioner og biltrafik skal nytænkes, og der skal skabes bymidtepladser med sociale- og oplevelsesfunktioner i stil med pladsen ved Magion.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Stenkaster skal mentalundersøges

Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Landmænd ramt af regn og oversvømmelse: Afgrøder sopper i vand

Annonce