Annonce
Tønder

Tønder Festival må fortsat vente på retningslinjer: - Vi får meget travlt

Tønder Festival må ligesom resten af landets arrangementer, hvor mange mennesker samles, forsat vente på retningslinjerne fra politikerne. Det presser planlægningen af festivallen, der er langt bagud i forhold til normalt. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard.
Tønder Festival fik ingen afklaring for, hvordan politikerne forventer, at festivaler kan afholdes i år. Først i midten af april vil en ekspertgruppe komme med sine anbefalinger til restriktionerne.

TØNDER: Afklaring var et nøgleord for den store genåbningsplan, der blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget sent mandag aften. Men hvis der var noget, som Tønder Festival ikke fik, var det afklaring.

For selvom de fleste erhverv nu har en rettesnor for, hvornår og hvordan de kan åbne op, så må landets festivaler og store sportsbegivenheder vente en måneds tid endnu.

- Vi havde en forventning om, at vi ville få noget mere at vide, derfor er det også lidt en flad fornemmelse, at der måske går en måned endnu, før vi får nogle retningslinjer. Vi havde godt nok håbet at få noget at vide, det skal ikke være en hemmelighed, siger Kirstine Uhrbrand, administrerende direktør for Tønder Festival.

Partierne har aftalt at nedsætte en "hurtigt-arbejdende" ekspertgruppe, der i midten af april vil komme med anbefalinger til, hvordan festivaler og andre arrangementer, hvor mange menneskers samles, kan afholdes forsvarligt.


Selvom Tønder Festival ligger sent på sæsonen, er det også sent for os ikke at vide, hvad det er for nogle retningslinjer, der kommer. Så vi får meget travlt,

Kirstine Uhrbrand, direktør Tønder Festival


I sidste uge blev politikerne desuden enige om en aftale, der skal støtte op om festivalerne i tilfælde af, at corona endnu engang medfører aflysninger, udskydelser eller andre væsentlige ændringer. Her fik festivalerne besked på, at de skulle udvise økonomisk forsigtighed i planlægningen.

- Det er rigtig svært, når vi får at vide, at vi skal planlægge og udvise økonomisk forsigtighed, samtidig med at vi ikke får nogle retningslinjer før midten af april. Så begynder det at blive lidt udfordrende for os. Jeg tør da slet ikke tænke på de af vores kollegaer på de festivaler, der skal afvikles om kort tid. De må virkelig være udfordret lige nu, siger Kirstine Uhrbrand.

Annonce

Presser planlægningen

Tønder Festival skal efter planen afholdes fra torsdag den 26. august til søndag den 29. august. Dermed har festivalen en lidt bedre tid end for eksempel Jelling Musikfestival, der afholdes i slutningen af maj.

- Vi går i gang med at planlægge den kommende festival lige efter, at festivalen er afholdt. Så vi har været i gang siden september. Selvom Tønder Festival ligger sent på sæsonen, er det også sent for os ikke at vide, hvad det er for nogle retningslinjer, der kommer. Så vi får meget travlt, siger direktøren.

På trods af at de forsinkede retningslinjer endnu engang sætter en kæp i hjulet for planlægningen af festivalen, så understreger direktøren, at sikkerheden altid kommer i første række.

Tønder Festivals direktør, Kirstine Uhrbrand, havde håbet på, at også festivalerne havde fået mere afklaring med genåbningsplanen. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard


- Sikkerhed er det allervigtigste, når vi holder festival for så mange mennesker. Vi har et kæmpe ansvar som arrangører for at passe godt på de publikummer, frivillige og musikere, der besøger festivalen, siger Kirstine Uhrbrand og fortsætter:

- På den måde er det fint, at man undersøger det i dybden, men selvfølgelig kunne vi da godt have ønsket, at man havde nedsat den her hurtigt arbejdende ekspertgruppe noget før. Det havde da været dejligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

En af Esbjergs rigeste familier vil bygge nyt sportsanlæg på historisk grund

Annonce