Annonce
Tønder

Tønder handler hurtigt: Nye tilskud til det gode liv under coronakrisen

Landdistrikts- og bosætningsudvalget i Tønder Kommune efterlyser gode idéer, der kan afprøves og gennemføres i forbindelse med coronasituationen.

Tønder: Når krisen banker på, blomstrer idérigdommen, konstaterer Landdistrikts- og bosætningsudvalget i Tønder Kommune: Drive in-biografer, nye samarbejder, skraldeindsamling, late night-shows for store skoleelever, pædagoger, der besøger børn i hjemmene, og efterskolelærere, der løber land og rige rundt.

Der er mange gode idéer, og engang i mellem koster gode idéer lidt penge at realisere. Derfor vil Tønder kommunes landdistrikts- og bosætningsudvalg nu sætte udvalgets puljer i spil til de borgere, der har gode idéer.

- Det er ikke så tit, vi ser ansøgninger omkring mindre tiltag, fordi mange tror, at det ikke er noget, vi kan støtte. Men nu vil vi afprøve det. Vi kan nok ikke støtte alle idéer, men vi vil gerne høre om det og se på, om det er noget, vi kan støtte op om - sammen med de lokale ildsjæle, forklarer formand for udvalget, Leif Høeg Jensen, i en pressemeddelelse.

Annonce

Det er nemt at søge

Betingelsen er, at der er tale om en ny aktivitet. At idéen understøtter det gode liv i Tønder kommune, enten for borgerne, for gæster udefra eller i det hele taget. Og så kan kommercielle aktører ikke søge midlerne.

Fordi tiden er knap, har formandsskabet besluttet at gøre processen nemmere. Det eneste, man skal gøre, er, at kontakte den lokale borgerforening eller lokalrådet, aftale hvordan idéen skal udformes,og sammen sende en mail til landdistriktskoordinatoren. Så tager udvalget stilling til ansøgningerne i første halvdel af juni. Ansøgningerne skal være indsendt inden 28. maj 2020.

Kender man ikke den lokale forening, kan man kontakte landdistriktskoordinator Karin Lorenzen Kjærgaard på kalkj@toender.dk eller gå på udvalgets hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Natteravnen er i fare for at uddø lokalt

112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Erhverv

Klar melding: Tyskland byder inden for hos Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce