Annonce
Tønder

Tønder Havekreds indkalder til den årlige generalforsamling

Tønder Havekreds indkalder til generalforsamling på Tønder Medborgerhus den 29. januar. Valborg Matthiesen forlader kredsens bestyrelse, så der skal vælges et nyt bestyrelsesmedlem. Foto: Maj-Britt Petersen

Tønder: Tirsdag den 29. januar afholder Tønder Havekreds den årlige generalforsamling på Tønder Medborgerhus. Som noget nyt indleder man generalforsamlingen med et havespil med flotte gevinster. Generalforsamlingen er helt åben, og alle er velkomne - man behøver ikke at være medlem af havekredsen for at deltage.

- Efter et mangeårigt virke, først for Jydsk Haveselskab, der senere blev til Tønder Havekreds, har Valborg Matthiesen valgt at gå ud af bestyrelsen. Valborg Matthiesen førte i mange år regnskabet. Valborg Matthiesen lægger mange kræfter i sin smukke have, og har deltaget i Åben Have-arrangementet hos Haveselskabet, fortæller Tønder Havekreds' formand Maj-Britt Petersen i en pressemeddelelse.

- Desværre er vores nabokreds, Vestslesvigsk Kreds, blevet indstillet i to år. Det er vi kede af og ønsker dem held og lykke med at komme tilbage igen. Vi vil håbe, at medlemmer fra Vestslesvigsk Kreds vil gøre brug af vores tilbud. De er også hjertelig velkomne på vores generalforsamling, udtaler Maj-Britt Petersen, formand for Tønder Havekreds.

Annonce
Som noget nyt indleder Tønder Havekreds deres generalforsamling den 29. januar på Tønder Medborgerhus med et havespil med flotte gevinster. Foto: Maj-Britt Petersen
Tønder Havekreds har hvert år et plantemarked, ligesom man står bag mange andre arrangementer året igennem. Den 29. januar er der generalforsamling i Tønder Medborgerhus. Foto: Maj-Britt Petersen
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Et ja er et ja og binder alle partier i et forlig

Seks partier står bag. Seks partier fra Dansk Folkeparti til SF gik sammen og fik forhandlet et budget hjem – fint og uden de store problemer i øvrigt. For modsat naboerne i Haderslev og større kommuner som Kolding og Esbjerg er der styr på økonomien i Aabenraa. Ikke store og uhyggelige besparelser på børn, unge og ældre her. Tværtimod blev der råd til blandt andet at give skolerne lidt ekstra. Det var dog også helt nødvendigt. Penge til de ældre var der ikke, og det har fået kommunens seniorråd til i et høringssvar til budgettet at komme med dette krav til politikerne: Send flere penge, tak. ET NATURLIGT KRAV, for det er jo nærmest det, rådet er dannet for. At skabe så gode betingelser for kommunens ældre som muligt. Herunder at forlange flere penge i forbindelse med budgetforhandlinger. Kravene bliver ikke efterkommet, selv om byrådets populist par excellence, viceborgmester Ejler Schütt, selvfølgelig ikke kunne dy sig. Jamen, det må vi da se på, lød det sammenfattende fra DF’eren til jv.dk og JydskeVestkysten i begyndelsen af ugen, da vi skrev om Seniorrådets ønsker, og han understregede sin pointe ved at foreslå et møde i forligsgruppen inden for et par uger. Hvorfor sige nej til politisk sympati fra nogle vælgere, når muligheden nu bød sig? Nej vel, dertil er Ejler Schütts politiske næse alt for veludviklet. TIL GENGÆLD VAR der ikke megen respekt eller sympati at hente hos borgmester Thomas Andresen (V). – Undskyld mig, men hvor skal pengene komme fra, lød det nærmest arrigt fra borgmesteren, der bestemt ikke ser nogen anledning til at indkalde forligspartierne igen. Socialdemokratiets nye gruppeformand og nyudnævnte borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, lod sig ikke friste. Også han står bag det forlig, partiet har givet og taget i. Selvfølgelig gør han det. – Vi har valgt, at børnene og folkeskolerne skulle have, sagde Uldall Hansen som begrundelse. Godt for det. Et ja er et ja, og et forlig er et forlig. Det ville tendere det useriøse at genåbne budgettet, blot et par uger efter det blev underskrevet, fordi man lige kom i tanke om, at der var nogle vælgergrupper, der ikke havde fået. Som om de var glemt. SÅDAN KAN DET POLITISKE arbejde ikke foregå. Nok er den økonomiske situation i Aabenraa fin, nok er der råd til lidt ekstra i 2020, men Aabenraa var for omkring et årti tilbage igennem store og voldsomme besparelser, og en gentagelse af dengang ønsker ingen i byrådet. Slet ikke ved at ødsle i gode tider. Derfor får Seniorrådet et klart nej til sine ønsker om flere penge. Og Schütt må naturligvis stå bag det forlig, han på sit partis vegne har indgået med Venstre, Socialdemokratiet, Slesvigsk Parti, De Konservative og SF. Eller vælge at træde helt ud. Borgmesteren behøver ikke DF’s stemmer i byrådssalen. Men så langt går Ejler Schütt selvfølgelig ikke, og det var heller ikke tanken bag hans udmeldinger. Han fiskede såmænd bare efter lidt sympati. GOD WEEKEND

Annonce