Annonce
Tønder

Tønder Kommune gør sig mere lækker

- Det flotte resultat kan vi navnlig tilskrive den konstruktive dialog og det tætte samarbejde med vores lokale håndværkere, siger borgmester Henrik Frandsen. Arkivfoto: Jacob Schultz

For tredje år i træk forbedrer Tønder Kommune sin position som erhvervsvenlig kommune. Det viser Dansk Byggeris nyeste kommuneanalyse.

TØNDER: For tredje år i træk forbedrer Tønder Kommune sin position som erhvervsvenlig kommune. Det viser Dansk Byggeris nyeste kommuneanalyse.

I analysen bliver samtlige af landets 98 kommuner målt på en række forskellige forhold, der har betydning for erhvervslivets muligheder for at skabe vækst og udvikling.

I den nye analyse går Tønder Kommune samlet set fra en 15. plads i 2017 til en placering som nummer 13 i år. Dermed fortsætter de seneste års fremgang, og den positive udvikling modtages med glæde på rådhuset i Tønder.

- Det flotte resultat kan vi navnlig tilskrive den konstruktive dialog og det tætte samarbejde med vores lokale håndværkere. Sammen skaber og udvikler vi den ramme, som sikrer vækst i Tønder Kommune, siger borgmester Henrik Frandsen (V) i en pressemeddelelse.

- Fremgangen og placeringen som nummer 13 på Dansk Byggeris liste understreger, at vi i Tønder Kommune har et stærkt erhvervsliv med fokus på samarbejde og sammenhold, tilføjer han.

Et af de mange forhold, kommunerne bliver målt på, er udlicitering af håndværksopgaver. Her tager Tønder Kommune et stort spring frem og placerer sig helt i top, når der måles på, hvor ofte kommunerne sender driftsopgaver i udbud.

Dansk Byggeri har lavet kommuneanalyser de seneste syv år. I 2016 kom Tønder Kommune ind på en 20. plads, mens det i 2017 blev til en fremgang på fem pladser.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Annonce