Annonce
Navne

Tønder-kvinde vandt DM i debat på Folkemødet lørdag eftermiddag

Nanna Bonde er vokset op i Tønder. Lørdag vandt hun DM i debat under Folkemødet på Bornholm. Foto: SF

Nanna Bonde, tidligere landsformand i SF Ungdom, bestyrelsesmedlem i SIND ungdom og folketingskandidat for SF i Sydjyllands Storkreds har lørdag vundet den prestigefyldte event DM i debat under Folkemødet på Bornholm.

Den 25-årige politikere har undervejs mod sejren været oppe mod 33 andre debattører med forskellige baggrund - lige fra andre unge politikere til medicinstuderende, statskundskabsstuderende, en social - og sundhedsassistent og tillidsmand, en gymnasieelev, en industritekniker, en lagermedarbejder og en personvognsmekaniker.

Semifinalen i konkurrencen fandt sted under Folkemødet fredag, og lørdag var Nanna Bonde i finalen mod tre unge mænd - en finale, hun altså trak sig sejrrig ud af.

Nanna Bonde er opvokset i Tønder, hvor hun fik sin studentereksamen fra Tønder Gymnasium i 2013. Efter studentereksamen flyttede hun til København for at læse socialvidenskab og journalistik på Roskilde Universitet i 2013.

Annonce

DM i debat

DM i debat blev første gang afholdt i forbindelse med Folkemødet på Bornholm i 2011. Konkurrencen blev arrangeret af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og Politiken - og i de senere år er arrangementet blevet en kæmpe succes og et af Folkemødets flagskibe.

Formålet med DM i debat er ifølge DUF at give unge en platform til at udbrede deres holdninger, værdier og ideologiske grundlag. Derudover ønsker DUF at sætte fokus på, hvad der kendetegner den gode politiske debat og sikre, at så mange unge som muligt tager aktivt stilling til det samfund, som de er en del af.

"Gennem DM i debat får deltagerne afprøvet og skærpet deres holdninger, og de bliver udfordret og provokeret på deres syn på samfundet, hvilket kan give stof til politisk eftertanke", som DUF skriver på deres hjemmeside.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce