Annonce
Tønder

Tønder skal hoppe for sjov

Idræt skal være for alle - det er essensen i DGI-tiltaget Jump4Fun, som er godt på vej til også at blive et tilbud i Tønder Kommune. Arkivfoto: André Thorup
Tønder Kommune er på vej til at gå andre kommuner i bedene med et nyt tiltag fra DGI. Det skal skabe en ny mulighed til dem, der ellers helt havde afskrevet foreningslivet og idrætten.

TØNDER KOMMUNE: Sønderborg Kommune kom med på holdet den 1. august, og nu er Tønder Kommune også godt på vej til at blive en del af DGIs Jump4Fun-tiltag, som har til formål at være et idrætstilbud til overvægtige børn.

Tilbuddet er helt specifikt målrettet børn og unge i alderen fra seks til 16 år, som har haft dårlige erfaringer med idræts- og foreningslivet.

Derfor er der også lagt op til, at Jump4Fun kan være det idrætstilbud, der giver familierne mulighed for at få mere bevægelse ind i hverdagen.

- Vi vil bruge det til at åbne glæden ved foreningslivet op for de unge og give dem glæden tilbage ved at være en del af en idrætsklub. Vi ser ofte, at de børn og unge, vi ser i Sundhedsklinikken, af forskellige årsager helt har mistet glæden ved at bevæge sig eller at være med i en forening eller aktivitet. Derfor håber vi, at Jump4Fun kan være med til at vende udviklingen, siger formand for sundhedsudvalget i Tønder Kommune, Irene Holk Lund (V).

Annonce

- Jeg tror man skal tage den vinkel på det, at vi kan skabe en god aktivitet for dem, der ellers ikke har brugt foreningerne, og hvis det kan gøres til et godt parløb med andre initiativer som "Bevæg dig for Livet", så er vi godt på vej.

René Andersen, Kultur- og Fritidsudvalgsformand, V.

Skrappe mål

I første omgang er det en tre år lang aftale, der er i spil. Den lægger sig godt op af Tønder Kommunes eksisterende indsatser, mener Irene Holk Lund:

- Det tager afsæt i, at vi gerne vil forbedre kommunens generelle sundhedsprofil, og på den måde passer samarbejdet rigtig fint ind. Erfaringerne fra Sønderborg er rigtig gode, og vi tænker også på at åbne op for flere samarbejder - blandt andet kunne et tættere samarbejde med Julemærkehjemmene være en god mulighed.

Aftalen har en pris på 180.000 kroner, og går ifølge Irene Holk Lund godt i spænd med Tønder Kommunes aktuelle indsatser med "Bevæg dig for Livet". Her er målsætningen, at 3900 flere borgere skal være fysisk aktive i 2023.

Pengene skal komme fra Sundhedsudvalget samt Kultur og fritidsudvalget. Planen er, at første rate på 90.000 kroner betales i år af Sundhedsudvalgets pulje til Sundhedsfremme og forebyggelse, mens Kultur- og Fritidsudvalget i 2021 betaler den anden halvdel af gildet med midler fra puljen til interne samarbejder under "Bevæg dig for Livet".

Og den 180.000 kroner dyre indsats har da også ganske skrappe mål. Således er det formålet med indsatsen, at mindst 75 procent af de deltagende børn og unge i Jump4Fun vil genfinde glæden ved bevægelse gennem leg og aktiviteter for alle. Og at mindst halvdelen af de deltagende efter en sæson kan sluses over i et traditionelt foreningstilbud eller på anden vis er aktive seks måneder efter afslutningen.

Samarbejde

I Kultur- og Fritidsudvalget, som også er en del af tiltaget på foreningsplan, glæder formand René Andersen (V) sig.

- Det er rigtig godt, at man kan lave et samarbejde som det her på tværs af fagudvalg. Vi ser rigtig mange gode perspektiver i at få en målgruppe ud i foreningerne, som normalt ikke ville være der. Det er på alle måder en positiv historie. Jeg tror man skal tage den vinkel på det, at vi kan skabe en god aktivitet for dem, der ellers ikke har brugt foreningerne, og hvis det kan gøres til et godt parløb med andre initiativer som "Bevæg dig for Livet", så er vi godt på vej.

Oplægget er, at Jump4Fun skal forankres i to hold i foreninger i henholdsvis Tønder og Toftlund med 20-25 børn på hvert hold.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce