Annonce
Læserbrev

Tønder-Tinglev banens fremtid

Læserbrev: Fredag 15. marts 2019 under overskriften, "Fortsat fuldstændig uvished om Tønder-Tinglev banens fremtid". Her kan jeg læse, at TinglevForum med Poul-Erik Thomsen som formand udtaler, at det er en skandale, at spor og signaler ikke er blevet fjernet. Det skal da ikke fjernes, for der skal da køre tog igen.

Der bliver snakket så meget om miljøet, og skinner, sveller og signaler skal opgraderes, så vi kan få gods til og fra udlandet flyttet fra vej til bane. Med den holdning Poul-Erik Thomsen og andre har, så ser de kun begrænsninger og ikke muligheder. Med åbning af strækningen Tønder-Tinglev bliver det jo let at sende gods til Tinglev, for så er de jo ude ved hovedsporet, hvor det så kan sendes i enten nordlig eller sydlig retning.

Poul-Erik Thomsen mener også, at svellerne udgør en forureningskilde. Sikke noget vrøvl. Jeg synes, Poul-Erik Thomsen skal undersøge til bunds om det, han vil udtale sig om. Det med jernbaner ved han ikke nok om. Jeg synes, du skal holde dig til at kommentere politik, for det gør du godt.

Der er jo mindst tre store virksomheder i Tønder, som er potentielle kunder til at benytte jernbanen. Her tænker jeg på Brdr. Hartmann, Hydro aluminium og måske Ecco, og det kunne være, der kom flere til, når først der kommer gang i banen.

Trafikstyrelsen har udtalt sig om, at en total renovering vil koste 225 mill. kroner. Den tror jeg ikke på. Det regnestykke vil jeg gerne se - nej, ca. det halve vil jeg tro. Så lad være med at se så negativt på alt, hvad der hedder jernbaner. Jernbaner er mere miljøvenlige end vejtransport.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Landsby er klar til at redde liv

Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce