Annonce
Sport

Tønder-træner: Kolding er stadig det bedste hold

Torben Sørensen har ikke ændret meget i planen fra første kamp mod KIF Kolding. Han ser stadig gæsterne som favoritter. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
TM Tønder har med en sejr i bagagen det bedste udgangspunkt, når holdet igen møder KIF Kolding i den anden kamp om en plads i ligaen i næste sæson.
Annonce

TM Tønder: De er glade i Tønder, selvfølgelig er de det. Sejren på 25-23 i den første kamp mod KIF Kolding stiller dem i den bedst tænkelige situation.

Men det betyder ikke, at holdet har mistet jordforbindelsen. Snarere tværtimod.

- Vi skal ud og præstere, som vi gjorde i første kamp. Det er bare en kamp ud af eventuelt tre kampe - ikke en finalekamp. Vi går efter, at mindsettet er det samme som i første kamp: At Kolding er et bedre hold, og hvis vi skal overraske, så skal vi ramme som et hold, siger TM Tønder-træner Torben Sørensen.

Vi har da også set eksempler på i den forgangne uge i en anden boldsport, at alt kan ske i sport uagtet forrige resultater. For træneren ser helst ikke, at Tønder laver en Barcelona - eller en Ajax for den sags skyld.

- Vi vil ikke ud I, at vi er bange for at miste noget. Et godt eksempel er jo fodboldkampene i sidste uge. Både Ajax og Barcelona var foran efter første kamp, og pludselig blev de bange for at miste det, de havde. Når man jagter dem, så spiller man lidt mere uden hæmninger. Så vi spiller ikke for at miste noget, men for at opnå noget, siger træneren.

Begge fodboldhold havde de bedste udgangspunkter inden kampstart, men oplevede den største skuffelse, da de tabte Champions League-semifinalerne i anden kamp.

Her har Tønder som bekendt en kamp ekstra at gøre godt med. For vinder Kolding skal holdene ud i en tredje og afgørende kamp fredag.

Det er vigtigt at understrege, at Kolding er et bedre hold end os, men vi vil gøre alt for at drille dem

Torben Sørensen Træner TM Tønder

Annonce

Kolding er stadig favoritter

Torben Sørensen kan godt selv forstå, hvis folk synes, at hans svar er kedelige.

- Det er lidt træls at sige, vi ikke er favoritter, når vi har vundet første kamp, men vi har bare ikke landsholdsspillere, eller folk der har spillet Champions League. Så det er vigtigt at understrege, at Kolding er et bedre hold end os, men vi vil gøre alt for at drille dem, siger han.

I forhold til taktikken er der ikke ændret noget, men Torben Sørensen håber, at holdet ikke stresser helt så meget specielt i det mentale spil.

- Vores chance for at vinde er ligeså god som i fredags. Så kan man selv vurdere de odds. Der skal ikke ret meget minus ind på de forskellige konti, før at Kolding kan slå os. Vi er nødt til at have det samme mindset og gå ind og overraske. Kolding er stadig favoritter, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce