Annonce
Tønder

Tøndermarsk Initiativet søger ny projektdirektør

Borgmester og formand for Tøndermarsk Initiativets koordinerede styregruppe, Henrik Frandsen (V), vil slå stillingen for en ny projektdirektør for Tøndermarsk Initiativet op i nærmeste fremtid. Arkivfoto: André Thorup

Når kalenderbladet viser 1. februar står Tøndermarsk Initiativet uden projektdirektør, efter Erik Jespersen opsagde sin stilling. Nu vil borgmester Henrik Frandsen (V), der er formand for Tøndermarsk Initiativets koordinerede styregruppe, slå stillingen op.

Tønder: Tilbage i december kom det frem, at projektdirektøren for Tøndermarsk Initiativet, Erik Jespersen, havde sagt sin stilling op fra 1. februar. Dengang vidste borgmester, Henrik Frandsen (V), der er formand for Tøndermarsk Initiativets koordinerede styregruppe, ikke, om der skulle findes en ny projektdirektør, der kunne føre Tøndermarsk initiativet i mål. Nu kan han dog bekræfte, at der bliver slået en stilling op i nærmeste fremtid.

- Vi opslår en stilling med henblik på at ansætte en ny leder for Tøndermarsk Initiativet, fordi det er et kæmpestort projekt med mange facetter både på det bygningsmæssige og med hensyn til erhvervsudvikling, men også indenfor turismeudvikling og oplevelsesudvikling, siger Henrik Frandsen.

På grund af de mange penge, der er investeret i projektet, har det betydet meget, at der kommer en ny leder.

- Vi synes, det er vigtigt, at der er fuldt fokus på ledelse. Vi er oppe på lige i underkanten af 300 millioner i den samlede budgetsum, så der skal være en leder på, som kan løfte den opgave, siger han.

Annonce

Vi synes, det er vigtigt, at der er fuldt fokus på ledelse. Vi er oppe på lige i underkanten af 300 millioner i den samlede budgetsum, så der skal være en leder på, som kan løfte den opgave.

Henrik Frandsen, Formand for Tøndermarsk Initiativets koordinerede styregruppe

Periode uden leder

Da stillingen endnu ikke er blevet slået op, og Erik Jespersen er væk fra 1. februar, så bliver der en periode, hvor Tøndermarsk Initiativet er uden en leder, men det mener Henrik Frandsen ikke kommer til at spille nogen større rolle.

- Der er jo både ansatte medarbejdere og kommunale medarbejdere, der er stærkt involverede i projektet. Det er en velkørende organisation, der er i så god en gænge, at det godt kan køre uden en leder i en periode, så længe det ikke er i al evighed. Så det er der styr på, siger han.

Lige efter det kom frem, at Erik Jespersen havde sagt op, sagde Henrik Frandsen, at det ikke var sikkert, at der kom en ny leder for Tøndermarsk Initiativet.

- Det kom som en stor overraskelse, at han havde sagt op. Derfor skulle vi lige diskuttere, hvad der skulle ske fremadrettet. Det her er ikke et rent kommunalt projekt, men et samarbejde med flere parter, der blandt andet tæller Realdania og A.P. Møller, og derfor var det nødvendigt at snakke situationen igennem, inden der blev meldt noget ud, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce