Annonce
forside

Tøndermarskinitiativet

Læserbrev: Da det tilsyneladende kniber med at få stabile ansættelser i stand til Tøndermarskinitiativet, foreslår jeg, at man straks stopper det projekt.

Det må dog siges at Byfonden har været en god ting for Højer, idet utallige huse med hjælp fra Byfonden har fået nyt tag eller økonomisk støtte til andre vedligeholdelsesarbejder.

Ved at stoppe Tøndermarskinitiativet nu, kunne man forhindre den meningsløse nedrivning af Marsk Møblers bygningsmasse og ligeledes forhindre at Vidåslusen og Lægan pumpestation bliver ruineret.

Angående Marsk Møbler vil jeg foreslå, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne brugte lidt af vinterferien til at kigge på, hvad de er ved at anrette ved at have stemt for en nedrivning af bygningerne, der er købt for cirka 2,5 millioner kroner.

På nuværende har Tøndermarskprojektet resulteret i, at Højer nu i over to et halvt år har ligget hen på en skandaløs måde (Storegade), hvor det værste er, at det skandaløse ikke kan genoprettes.

Nu arbejder man hen på, at borgerne i Højer skal bruges som en slags forsøgskaniner i forbindelse med affaldshåndtering og med overfladevand.

Det vil i bedste fald bevirke store gener for den lokale befolkning og i værste fald bevirke modløshed og fraflytning fra byen.

Allerede på nuværende er der næsten ingen huse i Højer, der ikke er til salg.

Den nylig vedtagne "udviklingsplan" for byen giver ikke meget håb for fremtiden i Højer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Lagerhal gik op i flammer

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce