Annonce
Tønder

Tønders 'finanslov' mødt med ris og ros i byrådssalen

Tøndermarsk Initiativet med Højer som et centralt omdrejningspunkt fylder godt i Tønder Kommunes anlægsbudget næste år. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Tønder Kommunes budget for 2020 fik bred opbakning under førstebehandlingen i byrådssalen. Kritikerne betegnede forligsteksten som "ord uden handling". På falderebet får kommunen tre millioner kroner ekstra at gøre godt med.

TØNDER: Tønder Kommunes økonomiske køreplan for 2020 er på plads, og den er sikker på bred politisk opbakning.

28 af kommunalbestyrelsens 31 medlemmer har sat deres navn under forligsaftalen og tilsvarende stor var opbakningen, da budgettet blev forelagt til førstebehandling i byrådssalen torsdag aften.

Med i årets budgetaftale er Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Slesvigsk Parti, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og løsgængeren Jens Møller. Udenfor budgetaftalen står Borgerlisten, Enhedslisten og SF.

De var primært de tre sidstnævnte enmands-partier, der kom med de kritiske røster og blandt andet betegnede forligsaftalen som både "ord uden handling" "formulerede mål uden medfølgende midler". Det gælder blandt andet i forhold til skoleområdet, landdistriktsudvikling og bosætning, samt kommunens ambitionsniveau hvad angår grøn omstilling og FN's klimamål.

Til netop den grønne omstilling og håndtering af FN's klimamål er der i budgettet de to kommende år afsat to gange 300.000 kroner.

- Det er tæer-krummende, som Enhedslistens Holger Petersen bemærkede.

- En miljøbevidst familie vil ikke bosætte sig i Tønder Kommune, der er så visionsløst på klimaområdet og på den grønne omstilling, sagde SF's Bjarne Henneberg.

Annonce

En miljøbevidst familie vil ikke bosætte sig i Tønder Kommune, der er så visionsløst på klimaområdet og på den grønne omstilling.

Bjarne Lund Henneberg, medlem af kommunalbestyrelsen for SF

Ansvarlig politik

De kritiske røster blev under den en time lange budgetdebat overdøvet af de positive bemærkninger. Borgmester Henrik Frandsen (V) fremhævede, at budgettet for 2020 bærer præg af, at der igennem de seneste mange år er ført en ansvarlig økonomisk politik.

- Der er reduktioner, men vi skal ikke skære dybt i vores kernevelfærd, sagde han og glædede sig samtidig over et pænt stort anlægsbudget.

Budgetforliget har ligget klar i mere end en uge, men den kommunale "finanslov" har siden fået et lidt uventet løft. Tønder havde regnet med at opnå tilskud på ni millioner kroner af regeringens pulje for særlig vanskelig stillede kommuner, men i mandags kom meldingen fra København, at beløbet bliver 12 millioner. De ekstra tre millioner kroner kan der nu yderligere forhandles om, inden budgettet fremlægges til anden behandling og endelig godkendelse senere på måneden.

- Mon ikke vi får dem brugt, bemærkede den socialdemokratiske gruppeformand Eike Albrechtsen, der tog det fremlagte budgetforslag som udtryk for, at "vi ikke lider nød, men heller ikke rutter med noget".

Turistsamarbejde

Den efterfølgende talerække var lang, og alle forligspartier gjorde en dyd ud af at fremhæve netop de områder, hvor de hver især havde sat deres fingeraftryk.

Men selv tilhængere af forligsaftalen havde også kritiske bemærkninger. Det gjaldt ikke mindst i forhold til den for tiden meget omdiskuterede destinationsaftale på turistområdet. Her er et samspil mellem Tønder, Fanø og Esbjerg kommune bragt i spil. Ledelsen i Rømø Tønder Turistforening er lodret imod, og bl.a. løsgænger Jens Møller, Liberal Alliances Claus Hansen og Venstres Leif Høgh manede til besindighed. I den oprindelige forligstekst var der lagt op til at arbejde videre med netop dette samarbejde, efter protester blev ordet "eventuelt" tilføjet.

Venstres Jesper Steenholdt betegnede det skitserede turistsamarbejde, som der er indgået en hensigtserklæring om, som "mørke skyer fra nordvest".

- Så længe erhvervet er imod skal vi lytte og ikke bare trække noget ned over hovedet på nogen, sagde han.

Den videre proces

Efter førstebehandlingen af budgettet torsdag aften sendes forslaget nu til høring hos relevante organisationer m.m., herunder ældrerådet, folkeoplsyningsudvalget og BUPL.

Medlemmerne af kommunalbestyrelsen har mulighed for at fremsende ændringsforslag frem til den torsdag den 17. oktober kl. 12.

Budgetforslaget kommer til andenbehandling og forventet godkendelse i byrådssalen torsdag den 31. oktober.

Tøndermarsk Initiativet med Højer som et centralt omdrejningspunkt fylder godt i Tønder Kommunes anlægsbudget næste år. Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet
Tøndermarsk Initiativet med Højer som et centralt omdrejningspunkt fylder godt i Tønder Kommunes anlægsbudget næste år. Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce