Annonce
Læserbrev

Tønders grønne profil- svar til Mathias Knudsen

Annonce

Læserbrev: At Mathias Knudsen (V) skriver (læserbrev i avisen den 23. november, red.) at Tønder Kommune er selvforsynende med strøm, er en sandhed med modifikationer. Det er rigtigt, at Tønder kommune, forstået som hele kommuner er selvforsynende med grøn strøm.

Det er dog ikke det samme som, at Tønder Kommune i forståelsen, rådhus, forvaltninger, institutioner med videre er selvforsynende.

I de netop afsluttede budgetforhandlinger ønskede et flertal kommunalbestyrelsen ikke, at Tønder Kommune skulle bruge penge på grøn strøm.

Det er da glædeligt, at der nu udarbejdes en business case, som skal belyse konsekvenserne ved at udskifte kommunens køretøjer til el-biler. Det er godt, at vi nu med de tre elbiler som socialpsykiatrien i Tønder kommune har haft siden 2016, har et erfaringsgrundlag at tage beslutning ud fra, når leasingaftalerne på kommunens biler skal fornyes i 2020.

Såfremt man måtte beslutte sig for at udskifte kommunen biler med elbiler, giver det set fra Enhedslistens synspunkt mest mening også at beslutte, at Tønder Kommune fremover køber grøn strøm.

Hele udgangspunktet for den artikel, som blev bragt i JydskeVestkysten, var et læserbrev fra mig. Inddragelsen af eksemplerne vedrørende elbiler i Odense og Sønderborg, stammer ikke fra mig. Det er JV som på eget initiativ har skrevet om dette.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce