x
Annonce
Tønder

Tønders midtbyplan vækkes til live: Den første jord bliver flyttet mandag

Sådan skal den nye gangbro se ud. Illustration: Effekt Arkitekter
Arbejdet med cirkelbroen og træpromenaden langs Mølledammen i Skulpturhaven i Tønder tager nu sin begyndelse med et første spadestik.

Tønder: Mandag den 2. marts vil borgmester Henrik Frandsen (V) og formand for Tønder Forsynings bestyrelse, Preben Linnet (V), flytte den første jord ved Mølledammens bred i Skulpturhaven. Dermed bliver der nu taget hul på etableringen af en ny træpromenade og cirkelbro, som det første af flere projekter i arbejdet med nye byrum og klimatilpasning i Tønder Midtby.

Promenaden og broen skal stå klar til indvielse denne sommer. Siden Midtbyudvalget, det såkaldte "§17, stk. 4-udvalg", i december måned godkendte Effekt Arkitekters færdige projektforslag for parkrummet i Skulpturhaven, har rådgiverne arbejdet på højtryk med at få de sidste tekniske tegninger og beregninger på plads for at blive helt klar til, at maskinerne nu kan komme i jorden.

Midtbyudvalget består af politikere, erhvervsfolk og borgere fra midtbyen i Tønder. Projektet ved Mølledammen er det første færdige forslag fra rådgiverteamet, der står for opgaven med at udforme Byrums- og klimatilpasningsplanen for Tønder Midtby.

En plan, der skal være med til at løse problemer med de stigende regnmængder, vi for eksempel oplever denne vinter, og som samtidig skal synliggøre midtbyens potentialer og skabe nye oplevelser.

Fra onsdag og i den kommende tid vil der blive fældet træer i Skulpturhaven, og derefter kan den nye cirkelbro og træpromenade langs Mølledammen tage form. Broen skal svæve over vandspejlet, så man kan få fornemmelsen af at gå på vandet, ligesom den skal give besøgende og borgere en opsigtsvækkende velkomst til Tønder.

Arbejdet med byrum og klimatilpasning i Tønder Midtby er et af de seks indsatsområder i Tøndermarsk Initiativet, der har til formål at gøre området endnu mere attraktivt at besøge, arbejde og bo i. Det første spadestik bliver taget ved Mølledammens bred i Skulpturhaven mandag den 2. marts klokken 15.30 og alle er velkomne. Ud over taler er der kaffe, the og kage. /aki

Sådan skal hele skulpturhaven eftetr planen se ud. Illustration: Effekt Arkitekter
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Farvel til Tønder Festival, Vorbasse Marked, genforeningsfest, ringridning og alle de andre

Tønder

Tønder Festival 2020 er aflyst

Danmark

Live efter statsministerens pressemøde: Få overblikket over planerne her

Annonce