Annonce
forside

Tønders omdømme

Læserbrev: Jydske Vestkysten oplyser den 28. oktober, at Tønders kommunalbestyrelse den 25. oktober, i modsætning til hvad jeg håbede, har godkendt det nye slogan "Rig på tur".

På mødet sagde borgmester Henrik Frandsen fra Venstre, at sloganet "Rig på tur" ikke skal lanceres med en stor kampagne.

Det er en klog beslutning, for hvis det ville ske, så ville vi risikere, at direktør Jens Hansen fra Aros Kommunikation i Århus ville dø af grin. Og det ville kun være i orden, såfremt dødsårsagen ikke bliver offentligt kendt, for hvis det sker, vil det kunne øge det negative omdømme af Tønder Kommune, som slogansagen allerede har forårsaget.

Men jeg forstår da godt, hvis direktør Jens Hansen fra Aros Kommunikation griner over at have fået 250.000 kroner for "Rig på tur".

Tænk, hvis kommunalbestyrelsen havde udskrevet en slogan-konkurrence, og en lokal person havde foreslået "Rig på tur" som Tønder Kommunes slogan. Så tror jeg, at kommunalbestyrelsen ville have rystet overbærende på hovedet.

Jørgen Popp Petersen fra Slesvigsk Parti sagde på kommunalbestyrelsesmødet, at der ikke findes mange succeshistorier på sloganområdet, og at det mange andre steder er gået i sig selv.

Jeg mener, at jo mindre sloganet "Rig på tur" vil blive brugt og omtalt, og jo hurtigere det vil gå i sig selv og blive glemt, des bedre vil det være for Tønder Kommunes omdømme.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce