Annonce
Tønder

Tørke kostede jubilar en kvart millioner kroner

Forud for generalforsamlingen var 75 aktionærer, medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer i Plantningsselskabet Sønderjylland på skovtur i Løgumkloster. Foto: Erik Petersen/Plantningsselskabet Sønderjylland
Plantningsselskabet Sønderjylland, der fylder 100 år i år, kom lige præcis ud af 2018 med overskud. Men sidste års tørke blev et dyrt bekendtskab.
Annonce

LØGUMKLOSTER: Det var lidt "tilbage til rødderne" over det.

Forud for årets generalforsamling tog 75 af Plantningsselskabet Sønderjyllands aktionærer på skovtur i Løgumkloster Plantage. Plantagen er på 148 hektar og var selskabets første plantage, erhvervet tilbage i stiftelsesåret 1919 og dermed for 100 år siden.

Jubilæet vil blive markeret med fest på Ecco Centret i Tønder i oktober, og ved den lejlighed præsenteres også en jubilæumsbog, som har museumsinspektør Carsten Porskrog Rasmussen som forfatter.

12 skove

A/S Plantningsselskabet Sønderjylland ejer og driver skove 12 forskellige steder i Sønderjylland.

Af de samlede areal på 1493 er selskabets tre største arealer henholdsvis Rens Hedegaard med 275 hektar, Hyrup Plantage med 230 hektar og Eggebæk Plantage syd for Tinglev med 200 hektar.

Selskabet har cirka 220 aktionærer.

Annonce

Vanskeligt år

Skovturen i selskabets første plantage var optakt til årets generalforsamling, hvor skovfoged Torben Ravn, Mårbæk, berettede om et vanskeligt driftsår 2018 med tørkeskader og dårlige priser på juletræer. Heldigvis havde markedet for tømmer og flis været særdeles godt, hvilket havde bidraget til at budgetmålet blev nået.

Når driftsresultatet for 2018 kun blev på 280.000 kroner mod 600.000 året før, skyldtes dette ifølge Torben Ravn, at der måtte reserveres 250.000 kroner til udbedring af tørkeskader.

Annonce

12 skove

Fra starten i 1919 med Løgumkloster Plantage har Platningsskabet Sønderjylland vokset sig stort og ejer i dag skove og plantager 12 forskellige steder i Sønderjylland med et samlet areal på 1493 hektar.

I sin beretning til generalforsamlingen fortalte formanden for selskabet, gårdejer Per Bonefeld om årets udvidelser, der primært drejede sig om 21 hektar i Hyrup Plantage ved Bevtoft.

Annonce

Før genforeningen

Ud over at være et driftig selskab med formålsparagraffen om at medvirke til skovrejsning i Sønderjylland og drive plantager, repræsenterer Plantningsselskabet Sønderjylland også et stykke grænselandshistorie.

Selskabet blev i al diskretion grundlagt i 1919, altså under tysk herredømme. Formålet var at være klar til at gå i gang med skovrejsning og drift, når genforeningen var på plads. Dengang viste ingen, hvor grænsen ville forløbe. I den første skyggebestyrelse sad også dansksindede personer, der var bosat i områder, der ved den endelige grænsedragning kom til at ligge i Tyskland. De forlod siden hen bestyrelsesarbejdet i skuffelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Revet ned fra hylderne: Corona får esbjergenserne til at gå amok i julelys

Annonce