x
Annonce
Esbjerg

Tørken koster Karen 100.000 kroner i ekstraudgifter til vanding

Karen Kjær her fredag eftermiddag i marken med hestebønner. Her ser man tydeligt, at de sorte, afsvedne hestebønner i forgrunden ikke har fået vand. Det har de grønne i baggrunden, hvor vandkanonen kører. Foto: Ole Maass.

Karen Kjær driver sammen med sin mand Niels Bojsen Kjær gården Hvidebrogård uden for Ribe. Tropevarmen og tørken lige nu koster parret dyrt, men andre landmænd, som ikke kan vande på deres marker er meget hårdere ramt, konstaterer Karen Kjær.

RIBE: Når Karen Kjær stiller sig op i udkanten af sin mark med hestebønner kan man tydeligt se hvilken del af marken, der har fået vand. Det er der, hvor marken er grøn. I udkanten - ud mod Koldingvej - er hestebønnerne sorte og afsvedne, og det er de, fordi de ikke har fået vand, da Karen Kjær ikke vil risikere, at vandstrålen rammer ud på vejen.

Karen og hendes mand, Niels Bojsen Kjær, som det seneste kvarte århundrede har drevet gården Hvidebrogård, fire kilometer fra Ribe, er som så mange andre landmænd hårdt ramt af den igangværende tørkeperiode.

- Indtil nu har vi fået en ekstra regning på strøm på 80.000 kroner, men inden så længe vil den være over 100.000 kroner. Vores eget tidsforbrug regner vi slet ikke på i denne tid. Vi har 280 hektar marker, og heraf kan vi vande på de 250 hektar. Vi har otte vandingsboringer, men kun de syv gang lige nu. På den ottende har vi opbrugt den kvote af vand vi har til rådighed. På hver enkelt boring er der en timetæller, som fortæller hvornår kvoten er opbrugt. Overskrider vi den mister vi en del af vores hektarstøtte, fortæller Karen Kjær.

På de 280 hektar marker dyrker Karen og Niels Kjær græs, byg, rug, hestebønner og majs, som bruges til foder til gårdens 150 køer.

Annonce

- På hver enkelt boring er der en timetæller, som fortæller hvornår kvoten er opbrugt. Overskrider vi den mister vi en del af vores hektarstøtte.

Karen Kjær, landmand ved Ribe.

En million kroner

Den manglende regn de seneste måneder har resulteret i for dårlig udvikling af afgrøderne og kan i følge Karen Kjær omregnes i en manglende indtægt på 4000 kroner pr. hektar - altså en million kroner for 250 hektarer.

- Havde vi ikke kunnet vande havde det kostet os en million kroner. Derfor er de landmænd, som ikke har mulighed for at vande ekstra hårdt ramt. Jeg frygter, at vi kommer til at se flere konkurser i landbruget, siger Karen Kjær.

De 100.000 kroner hun og manden får i ekstra el-regninger vil i de kommende uger vokse til et større beløb, hvis tørken fortsætter - som vejrprognoserne fortæller. Samtidig giver det Niels Bojsen Kjær ekstra arbejde, da han arbejder i døgndrift med vandingsanlæggene. Hertil kommer manglende indtægter på 140.000 kroner for de 30-25 hektar jord, hvor parret ikke har mulighed for at vande.

- Vores manglende indtægt rammer jo ikke kun os, men også de følgeerhverv, der er i landbruget. Smeden og maskinhandleren. Vi vil holde igen med investeringerne, når vi lige nu dagligt mister penge. Det tager lang tid at hente ind igen, siger Karen Kjær.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Kongehuset aflyser alle arrangementer i forbindelse med Genforeningen

Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Annonce