Annonce
Danmark

Tørre forhold får dansk CO2-udledning til at stige

CO2-udledningen steg i 2018 med fire procent i Danmark, vise foreløbig beregning. Det kan skyldes tørke.

Danmarks udslip af drivhusgasser steg med fire procent i 2018. Det viser en foreløbig indberetning fra Danmark til EU og FN, som Aarhus Universitet har udarbejdet.

Det skriver Politiken.

Stigningen går stik imod regeringens mål og ambitionerne i klimaloven.

Ifølge Aarhus Universitet skyldes den, at der var ekstremt tørt i Danmark i foråret og sommeren 2018. Det betød, at høsten blev en fjerdedel mindre end normalt, og at færre rødder og mindre halm blev pløjet i jorden.

Både rødder og planterester binder CO2 fra luften.

Desuden førte tørken til, at skovene voksede langsommere end andre år, og det kan alt sammen have spillet en rolle, vurderer seniorforsker Steen Gyldenkærne fra Aarhus Universitet, som er ansvarlig for beregningerne.

- Mikroorganismerne i jorden fortsætter med at gnave af planteresterne. Under normale år vil det blive kompenseret af nyt materiale, men når udbyttet er så lavt som i 2018, så kommer der et tab af CO2 til atmosfæren, siger han til Politiken.

Stigningen på fire procent svarer til to millioner ton ud af de 54,5 millioner ton, som Danmark samlet udledte i 2018. Dog er det langtfra kun det varme vejr, som formodes at have stå bag hele det øgede udslip.

Aarhus Universitet har også korrigeret en tidligere regnefejl, som har sat udslippet fra lavtliggende marker - såkaldte lavbundsjorde - 1,6 millioner ton for lavt.

Ifølge Christian Ibsen, der er direktør i den grønne tænketank Concito, er stigningen på fire procent et meget skidt tegn.

- Det er ikke godt nok. Indberetningen viser med al tydelighed, at vi slet ikke er på rette vej, siger han til avisen.

Ifølge den nye opgørelse mangler Danmark at skære 31 millioner ton af sit udslip inden 2030 for at leve op til de politiske målsætninger, skriver Politiken. Det er ifølge avisen en halv gang mere, end det er lykkedes at komme af med i perioden fra 1990-2018.

Regeringen har et mål om inden 2030 at reducere CO2-udledningen med 70 procent i forhold til niveauet i 1990. Det mål er skrevet ind i klimaloven, som otte ud af Folketingets ti partier står bag.

Kun Liberal Alliance og Nye Borgerlige stemte ikke for loven.

/ritzau/

Annonce
Den citerede artikel ved Politiken
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Soundtracket til bispens levned

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce