Annonce
112

Tørretumbler skyld i brand på politikers loft: - Katastrofen blev afværget

Privatfoto: Asger Christensen

Jordrup: Sydøstjyllands Politi blev kaldt ud til en bygningsbrand på Fynslundvej klokken 13.34. Anmeldelsen lød i første omgang, at der var ild i en gård, men da beredskabet nåede frem viste det sig, at det var en tørretumbler, som havde givet anledning til mistanken om brand.

Ingen kom til skade, ilden blev slukket og der er kun sket brandskader omkring tørretumbleren.

Det er det lokale europaparlamentsmedlem Asger Christensens (V) gård, som Trekantbrand blev kaldt ud til. Det fremgår af politikerens åbne Facebookside, hvor han takker beredskabet.

Annonce
Privatfoto: Asger Christensen

Fra skovtur til brand

- Her til eftermiddag skulle vi have fejret Inges fødselsdag, og vi var netop på vej i skoven. Men pludselige ringer min søn Peter og råber brand. Vi stormer op til stalden, hvor det ryger ud fra taget, lyder det blandt andet i opslaget.

Branden blev, ifølge opslaget, hurtigt opdaget af en medarbejder, og både brandvæsen og politi var hurtigt på stedet. Også naboerne fra lokalsamfundet får et tak med på vejen.

- Kæmpe tak til beredskabets professionalisme, og stor tak til indsatsleder og politi for Jeres overblik. Uden Jeres hjælp havde dagen ikke haft en god afslutning. Også tak til alle naboer fra lokalsamfund, som stod klar på meget kort tid i tilfælde af, at dyrene skulle evakueres, skriver Asger Christensen.

Privatfoto: Asger Christensen
Privatfoto: Asger Christensen
Privatfoto: Asger Christensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce