Annonce
112

Tørstig tyv gik efter vinen – smadrede ruden med en flise

Spritbilist, en bilist med stoffer eller medicin i blodet og indbrud. Dagens døgnrapport byder på lidt af hvert. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Fredericia: Fra en villa på Blåbærvej i Taulov er der i løbet af weekenden forsvundet otte flasker vin. Mellem fredag klokken 11 og søndag 12.30 har ukendte gerningsmænd smadret en rude i det sydvestvendte vindue. Det har de gjort med en flise, som de smed gennem ruden. Politiets døgnrapport melder intet om, hvorvidt der var tale om unik eller dyr vin.

Mandag 01.44 gik alarmen på en virksomhed i Dronningensgade. Her kunne man efterfølgende konstatere, at der var forsøg på indbrud og tyveri. Et vindue var blevet brudt op med et 18 millimeter langt element – formentlig et koben. Fra stedet havde man forsøgt at stjæle syv stole af ukendt mærke, men det fremgår umiddelbart af døgnrapporten, at det ikke lykkedes for tyvene at få stolene med sig.

En 33-årig fredericiansk mand skulle have ladet bilnøglerne blive hjemme natten til mandag. Klokken 01.10 blev han stoppet af en patrulje på Chr. Winthers Vej, og en patruljes mistanke om, at manden var påvirket af enten stoffer eller medicin, viste sig at holde stik. Det er han derfor sigtet for.

En 75-årig mand er ligeledes blevet sigtet af politiet. Det skete lørdag eftermiddag kort før klokken 16. I Købmagergade blev den ældre herre stoppet, og han fik lov til at blæse i alkometeret. Det viste over de tilladte 0,5 – og han er nu sigtet for spritkørsel

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce