Annonce
Billund

Tag dine fotografier med på arkivet

Lokalarkivet indbyder folk til at tage deres gamle fotoalbum med. Fotoet her er fra Borgergade. Arkivfoto: Grindsted Lokalhistorisk Arkiv
Annonce

Grindsted: Arkivet holder åbent hus i 10. Klasse Centret på Tinghusgade 16 lørdag 25. januar om eftermiddagen mellem kl. 13 og 16. En af overskrifterne for eftermiddagen vil være "Må vi se dit fotoalbum?", lyder det i en pressemeddelelse.

- Vi håber, at mange af Grindsteds borgere vil medbringe fotos med relevans for lokalområdet, hvad enten det drejer sig om begivenheder, mennesker eller steder. Arkivet forestiller sig, at man sætter sig i små grupper til en uformel rundbordssnak og forhåbentlig opfriskning af gamle minder. Det er vigtigt, at lokalhistorien bliver bevaret, så derfor er arkivets medarbejdere spændte på, om de må tage kopier af nogle af fotografierne – selvfølgelig med ejernes tilladelse.

Arkivet vil vise forskellige ting fra gemmerne, for eksempel vil der være en udstilling om Borgergade i mellemkrigstiden. Avissamlingen i kælderen er åben. Her er aviser tilbage til 1918. Hele eftermiddagen vil der desuden køre forskellige lysbilledserier. Der vil være to kortere foredrag.

Arkivet opfordrer folk til at besøge hjemmesiden: grindstedarkivet.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Hvorfor er aktivister så forudsigelige?

Annonce