Annonce
Læserbrev

Tag hensyn til vores genboere

Læserbrev: Efter at have læst omtalen i JydskeVestkysten den 3. oktober omkring nedrivning fra den gamle børnehave til fordel for en parkeringsplads, bakker vi op om vore genboers ønske om ikke at blive øboere midt Tinglev.

Såfremt forvaltningen får sin vilje, vil Grønnevej 34 være omgivet af parkering/indkørsel på to sider og nærmest gøre huset usælgeligt. Det må politikerne kunne gøre noget ved.

Man kan dog være meget i tvivl, når man læser Philip Tietjes (udvalgsformand for Venstre, red.) begrundelse, idet han åbenbart går ud fra, at når kommunen ejer børnehaven, så er den ingenting værd og bare kan rives ned.

Huset må da kunne sælges for mindst samme beløb, som Grønnevej 34 kan handles til. Derfor er der ingen merudgift, der skal budgetteres med, Philip Tietje.

Hensynet til den lille familie må vægtes højere. Børnehaven er vel også at betegnes som bevaringsværdig, som ikke bare fjernes med et pennestrøg på en tegnestue.

Når nu I beslutter jer for en god løsning for Grønnevej, så husk at få fartdæmpende foranstaltninger med i budget, men det har tegnestuen vel taget med?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Formand for menighedsråd trækker sig i protest over biskop: Det vil jeg ikke være med til

Annonce