Annonce
Tønder

Tag på kursus og bliv ambassadør for nationalparken

Vadehavet er en oplevelse i al slags vejr. Arkivfoto: Timo Battefeld

Nationalpark Vadehavet vil have fat i lokale beboere, som har lyst til at blive ambassadører for nationalparken. Interesserede kan melde sig til et lille kursus i Skærbæk den 19. september.

Annonce

Vadehavet: Man skal være stolt af at bo i Vadehavsområdet, og man skal holde af naturen og dyrelivet i det smukke område.

Hvis man kan tilslutte sig ovenstående, er man allerede godt på vej til at kunne smykke sig med en ny titel: Ambassadør for Nationalpark Vadehavet.

Men for at blive indehaver af ambassadørtitlen, skal man desuden være klar til at promovere Vadehavet, nationalparken og verdensarven for omverdenen.

Man skal opfylde to krav for at få den fornemme titel. Det ene krav er, at man skal aflægge "nationalparkløftet", hvilket ikke er så højtideligt, som det lyder.

- Det skal forstås sådan, at man tilkendegiver, at man er positiv overfor nationalparken, at man er stolt af den og at man er villig til at fortælle den gode historie om den, siger projektkonsulent John Frikke fra Nationalpark Vadehavets sekretariat.

Annonce

Indtryk af Vadehavet

for nationalparkenEt andet krav er, at man deltager i et to timers kursus tirsdag den 19. september i Skærbæk Fritidscenter. Her vil John Frikke og Jens L. Hansen fra sekretariatet fortælle om Vadehavet, om forskellen på nationalparken og verdensarven, samt om naturen og kulturarven.

Herefter bliver der nærmere information om ambassadørtitlen, og hvis det bider på deltagerne, kan de gå hjem fra arrangementet og kalde sig ambassadører.

Som ambassadør får man adgang til Nationalpark Vadehavets nyhedsbrev og bliver inviteret med på en forskningsdag, en temadag og særlige arrangementer og ture.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

SF'er opfordrede Søvndal til at gå efter borgmesterposten i vinter: - Nu kan vi måske få en reel valgkamp

Esbjerg

Livsfarlige udspring i lystbådehavn: Unge badegæster blev bortvist fra Esbjerg Strand

Annonce