Løgumkloster: Tag med på tur og rundvisning i Sparekasseskoven i Løgumkloster.
Det foregår torsdag den 27. september klokken 13. Man mødes midt i skoven i Dronningedalen, hvor Hede Danmark, som vedligeholder Sparekasseskoven, vil fortælle om driften i skoven samt, hvad der foregår i Løgumklosters naturperle.
Sparekasseskoven er åben for alle og bliver flittigt brugt af byens borgere og andre, der har fundet vej til skoven.
Der er tilmelding til arrangementet grundet corona-forholdsregler. Tilmelding kan ske på loegumkloster@djs.dk eller ved henvendelse i Den Jyske Sparekasses filial i Løgumkloster.
Fristen er den 24. september.