Annonce
Danmark

Tag testen: Kan du blive dansk statsborger?

Til venstre ses nogle af spørgsmålene fra indfødsretsprøven i november 2018. Foto: Henning Bagger/P.I./Ritzau Scanpix

To gange om året bliver der holdt indfødsretsprøver, som ansøgerne skal bestå for at opnå dansk statsborgerskab. Den seneste prøve fandt sted 27. november i år.

Ansøgerne havde tre kvarter til at bestå prøven, der består af 40 spørgsmål. Man skal have mindst 32 rigtige svar for at opnå dansk statsborgerskab - svarende til 80 procent.

35 af spørgsmålene er hentet i et læremateriale, som deltagerne på forhånd har fået udleveret. De resterende fem spørgsmål er baseret på aktuelle begivenheder.

I alt var 4278 håbefulde ansøgere tilmeldt prøven. Det forventes, at den samlede beståelsesprocent vil kunne offentliggøres den 18. december.

Kan du klare testen? Prøv her:

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Haderslev

Over grænsen: Danmarks største cykelløb hylder naboskabet med Tyskland

Annonce