Annonce
Billund

Tak er kun et fattigt ord

Arkivfoto
Annonce

Læserbrev: I forbindelse med, at min far gik bort den 25. august 2020, har jeg i tiden efter tænkt over, hvor godt et samfund vi er en del af. Min far var igennem en længere tids sygdom, og i den forbindelse kan jeg kun rose den hjælp og omsorg, vi har mødt fra de forskellige instanser.

Jeg vil gerne nævne Kræftafdelingen Århus Universitetshospital og Sydvestjysk Sygehus Esbjerg/Grindsted. Tak til visitationsteamet og hjemmeplejen ved Billund kommune, I var fantastiske i den sidste tid. Der skal også lyde en stor tak til praktiserende læge Kim Christiansen, som var der, når vi havde brug for det, og tro mig; far elskede, når I talte sammen en gang i ugen, tak for det.

Når man mister, kommer man i en uvant situation. Her er der så andre, der hjælper, og vi mødte en fantastisk støtte og omsorg, tak til bedemand Jørn Larsen, præst Steen Søvndal og hele teamet på Grindsted Kirkegård, herunder kirkegårdsleder Ritva Pedersen, kirketjener Per Phillipsen og ikke mindst graverne på kirkegården for den smukke pyntning på graven. Til sidst skal der lyde en stor tak til hele personalet ved Blume for jeres håndtering af vores ønsker.

Tak er kun et fattigt ord, men der skal lyde en kæmpe en af slagsen fra hele familien Øhlenschlæger.


Tak er kun et fattigt ord, men der skal lyde en kæmpe en af slagsen fra hele familien Øhlenschlæger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Fra sexchikane til alderschikane

CORONAVIRUS

Live: Mundbind skal bæres i fitnesscentrene - men ikke under træning

Esbjerg

Hjerneskadet mand fundet i god behold

Annonce