Annonce
Ribe Esbjerg HH

Tak for denne gang: Ribe-Esbjerg-topscorer rykker til udlandet

Venstrebacken Nicolai Nygaard og Ribe-Esbjerg HH går hver til sit efter denne sæson. Afløseren er dog klar, da klubben for kort tid siden hentede den tidligere Århus-profil Torben Petersen i franske Istres. Foto: Ole Nielsen.
Vestjyderne ville gerne have forlænget aftalen med Nicolai Nygaard, men samarbejdet slutter efter denne sæson.

Håndbold: I de seneste tre sæsoner har 26-årige Nicolai Nygaard været en stor profil og en af de absolut mest toneangivende spillere hos Ribe-Esbjerg HH.

Indtil videre i denne sæson, hvor vestjyderne i de kommende måneder kommer til at skulle kæmpe med næb og kløer for at sikre sig en billet til slutspillet, er den stærke venstre back da også Ribe-Esbjergs topscorer med 95 mål.

Men når denne sæson er spillet færdig, slutter Nicolai Nygaard i Ribe-Esbjerg HH.

- Det er rigtigt, og jeg har fortalt det til mine holdkammerater, siger han.

Nicolai Nygaard har altid haft en drøm om at prøve sig selv af i udlandet, og den mulighed har han nu fået.

- Ja, jeg skal udenlands. Hvor det er, kan jeg ikke sige endnu, men jeg forventer, at min nye klub melder noget ud i løbet af ret kort tid.

- Jeg ser rigtig meget frem til at komme afsted. Både sportsligt og menneskeligt tror jeg på, at det kommer til at give mig en masse.

Hvis vi siger Frankrig, hvad siger du så?

- Så siger jeg, at vi må se, hvad der sker, griner han.

Ribe-Esbjerg HH-direktør Claus Vang Madsen har tidligere sagt til JydskeVestkysten, at klubben meget gerne ville have forlænget aftalen med Nicolai Nygaard på uændrede vilkår - og det er faktisk ret bemærkelsesværdigt i en tid, hvor klubben ellers forsøger at nedjustere spillerbudgettet.

Annonce

Bare 17 år

Nygaard fik ligadebut for Nordsjælland helt tilbage i 2012. Dengang var han bare 17 år. Derefter var han i Aalborg i to sæsoner, inden han returnerede til Nordsjælland, hvor han for alvor blomstrede i en stærk og særdeles målfarlig bagkæde sammen med Johan Meklenborg, der nu spiller i TTH Holstebro.

I sommeren 2018 blev han så hentet til Ribe-Esbjerg HH. Her har der været både op- og nedture.

- Sådan er det, når man er med på øverste niveau, men jeg synes, at vi i lang tid har været inde i en god periode.

- Og jeg kan love, at jeg er 110 procent indstillet på at slutte rigtig godt af i Ribe-Esbjerg HH. Vi fik otte point i fem kampe inden VM-pausen, så nu har vi pludselig en chance for at komme i slutspillet - og den chance skal forfølges.

Træningskamp

Tirsdag kl. 14.30 i Idrætscenter Vest i Holstebro spiller Ribe-Esbjerg HH den sidste træningskamp frem mod ligapremieren førstkommende lørdag ude mod SønderjyskE. Modstanderen er ligabundproppen Lemvig-Thyborøn.

Og det er en kamp, som cheftræner Kristian Kristensen meget gerne vil have en masse ud af.

- Vi blev sat tilbage i forberedelserne på grund af corona i truppen, så vi skal til at i gang for alvor. Hverken fysisk eller spillemæssigt er vi endnu ikke, hvor vi skal være. Det så vi i vores seneste træningskamp mod KIF Kolding, så vi går all-in mod Lemvig Thyborøn, understreger han.

Magnus Søndenå er endnu ikke helt ovenpå efter sin skulderoperation, men til gengæld er Simon Birkefeldt klar igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Restauratør kæmper for at få varer hjem, mens bookingerne vælter ind: - Bare mens vi har talt sammen, har jeg fået ti opringninger

Erhverv For abonnenter

28-årige Linette er chef for område med 260 medarbejdere i Sydbank: - Jeg har flere gange oplevet, at folk tror, jeg er assistenten

Kolding

Værtshusejer tvivler på genåbning onsdag: Jeg kan ikke se hvordan det skal fungere

Esbjerg For abonnenter

Bred opbakning til alternativ fritagelse for nationale test: - Det føles rent ud sagt som tidsspilde

Kolding

Fodboldformand jubler: - Vi gør klar til at få op mod 1500 tilskuere på Kolding Stadion

Annonce